IM skal have bygget bro mellem selvforståelse og omdømme

Rapport peger på et markant gab mellem Indre Missions selvforståelse og det omdømme, bevægelsen møder i offentligheden.

Der var sat god tid af til at vende rapporten på hovedbestyrelsens møde i januar. Foto: Asbjørn Asmussen

Projektet Fortællingen om Indre Mission er netop blevet afsluttet med en rapport, som hovedbestyrelsen derfor fik forelagt i januar.

Der er et markant gab mellem bevægelsens egen selvforståelse og det omdømme, man møder i offentligheden, fastslår rapporten, der bygger på omfattende undersøgelser af både danskernes og mediernes syn på Indre Mission.

Gab mellem selvforståelse og omdømme

Mens baglandet oplever fællesskabet som en støtte, reduceres IM ofte udefra til stereotyper om strenghed og konservatisme. Derfor konkluderer rapportens forfatter, kommunikationschef Asbjørn Asmussen, at vejen til et bedre omdømme skal skabes med bedre sammenhæng mellem vision og virkelighed.

"Udfordringen – og muligheden – ligger i at styrke sammenhængen mellem det, IM vil, gør og opleves som," lyder det i rapporten.

Med hovedbestyrelsens accept skal rapporten danne grundlag for en langsigtet indsats med fokus på kultur, praksis og relationer – på dansk: en ny kommunikationsstrategi.

Blandt andet skal der arbejdes strategisk med at synliggøre det lokale engagement og diakonien, så IM også forbindes med praktisk handling.

 

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Campingchef stopper efter syv sæsoner
Ole Korsholm Nielsen forlader Mørkholt Strand Camping ved årsskiftet. Han peger selv på, at tiden er inde til at give stafetten videre. …
Martin Kirk får ny rolle som fagkoordinator for forkyndelse
Som fagkoordinator for forkyndelse skal Martin Kirk være med til at udvikle og styrke forkyndelsen i Indre Mission. Han fortsætter samtidig som…
Oversætterne gør det kollegaerne aldrig turde: Her er det nye fadervor
Der er gode argumenter for et par markante ændringer i fadervor, mener Morten Hørning Jensen, faglig leder for oversættelsen af Det Nye Testamente i…

Annoncer