IM’s største genbrugsbutik udvider

Genbrugsbutikken i Rønne har købt naboejendommen for at øge omsætningen, der allerede i dag er den største blandt Indre Missions butikker.

IM-genbrug har købt en naboejendom til den nuværende butik på Haslevej i Rønne på Bornholm. Naboejendommen er på ca. 100 kvadratmeter, og med de nye lokaler får butikkens medarbejdere bedre forhold, samtidig med at butikken både får et større lager og et større butiksareal, fortæller Jonas Laugesen, der er leder af IM-genbrug.

»Udvidelsen af IM-genbrug i Rønne er med til at fremtidssikre butikken, for det giver mulighed for en større omsætning. Det er tanken, at naboejendommen skal bruges til lager, og at det nuværende lager skal inddrages til butikslokale. Det vil give butikken et markant løft,« siger Jonas Laugesen.

IM-genbrug i Rønne er Indre Missions største genbrugsbutik målt både på omsætning og resultat. I 2021 omsatte butikken for 1,5 millioner, hvilket gav 1,3 millioner til missionsarbejdet. 

Genbrugslederen fortæller, at IM-genbrug får nøglerne til de nye lokaler sidst i februar 2023, og at udvidelsen af butikken vil være klar i løbet af foråret 2023. 

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Store IMU-fællesskaber vokser, men de små er stadig vigtige
En optælling efter sommerferien viser, at næsten 1100 unge er fordelt på 45 IMU-fællesskaber af meget forskellig størrelse. Landsleder Filip Bangura…
Indre Mission med i samarbejde om tv-serien The Chosen
Asbjørn Asmussen forlader stillingen som kommunikationschef i IM for at blive leder af et dansk fælleskirkeligt projekt, som vil bruge serien til at…
Missionen må tættere på mennesker
50 sjællandske missionsfolk drøftede, hvordan Indre Mission kan skabe bedre kontakt til mennesker uden for egne fællesskaber. …

Annoncer