IMU afholder ungdomsårsmøde sammen med IM’s årsmøde

Den anden udgave af AIM bliver afviklet i Vejen samtidig med IM's årsmøde og skal samle unge om IMU's arbejde på landsplan og lokalt.

Sidst IMU og Indre Mission var sammen om et arrangement var på den første udgave af Echo i september 2022.

IMU afholder som noget nyt ungdomsårsmødet AIM sideløbende med Indre Missions Årsmøde, der løber af stablen i Vejen lørdag den 10. juni.

AIM har fokus på, hvad der sker i IMU på landsplan og lokalt, og de unge kommer til at have deres egne lokaler på årsmødet, hvor de skal debattere og inspirere hinanden.

»Årsmødet har ikke været overrendt af unge de sidste par år. Vi ønsker i IMU at skabe sammenhold på tværs af generationerne, og ved at afholde AIM sammen med Indre Missions Årsmøde, får vi en oplagt mulighed for at skabe kontakter på tværs,« fortæller ungdomskonsulent Caroline Kaltoft.

AIM er blevet afholdt én gang før, i 2019, hvor bestyrelsesmedlemmer fra alle IMU-fællesskaber var inviteret. Fremadrettet vil AIM være for alle IMU’ere.

»Da der blev afholdt AIM i 2019, var det en stor succes! Vi håber, at IMU’erne kan se god mening i at komme og være sammen med hinanden, ungdomskonsulenterne og Landsudvalget til et fedt arrangement endnu en gang,« siger Caroline Kaltoft.
 

Læs mere om AIM i denne Facebookbegivenhed. 

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Kunsten behøver ikke at forklare sig
På konferencen FRYD i Aarhus blev tro og kreativitet udforsket gennem kunst, musik og ord. For Helle Viftrup Kristensen handler det om at bringe…
Nyt salmebogstillæg vil give flere perspektiver på salmesangen
Seks kirkelige organisationer står bag et nyt salmebogstillæg, som efter planen skal udkomme i 2028 og bidrage med større teologisk bredde i…
Naja vil gøre det lettere at være frivillig
Naja Koefoed er ny konsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, hvor hun vil gøre det lettere for frivillige at skabe fællesskaber, hvor børn…

Annoncer