Indre Mission går med i Folkebevægelsen mod Ensomhed

Indre Missions seniorarbejde er blevet medlem af Folkebevægelsen mod Ensomhed for at styrke indsatsen mod ensomhed i kristne fællesskaber.

En undersøgelse viser, at der i 2023 var 470.000 personer, der følte sig svært ensomme i Danmark. Foto: LSOphoto @ Gettyimages

Indre Missions Seniorarbejde er blevet medlem af Folkebevægelsen mod Ensomhed, der består af 85 organisationer, foreninger, skoler, kommuner og virksomheder.

Ensomhed er en stor udfordring, ikke kun blandt ældre, men også i andre aldersgrupper. En undersøgelse viser, at der i 2023 var 470.000 personer, der følte sig svært ensomme i Danmark. Derfor har Indre Missions Seniorteam taget initiativ til, at seniorarbejdet går med i Folkebevægelsen mod Ensomhed.

»Vi oplever, at også kristne seniorer kan føle sig ensomme, selvom de er en del af et kirkeligt fællesskab. Ensomhed kan opstå ved sygdom, tab af en ægtefælle eller andre livsændringer, der gør det svært at deltage i fællesskaber,« siger Filip Osmundsen, der er ansat Indre Mission Region Nord og sidder med i seniorteamet.

Vil skabe mere bevidsthed

Filip Osmundsen peger på, at ensomhed opleves forskelligt. Nogle føler sig mest ensomme, når de er alene, mens andre oplever ensomhed stærkest i store forsamlinger, hvor de savner en dybere kontakt.

Indre Mission vil arbejde for at skabe mere bevidsthed om ensomhed i de kristne fællesskaber.

»Vi ønsker, at mennesker lokalt ved, at der findes et meningsfuldt fællesskab, de kan blive en del af,« siger Filip Osmundsen.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Nyt salmebogstillæg vil give flere perspektiver på salmesangen
Seks kirkelige organisationer står bag et nyt salmebogstillæg, som efter planen skal udkomme i 2028 og bidrage med større teologisk bredde i…
Naja vil gøre det lettere at være frivillig
Naja Koefoed er ny konsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, hvor hun vil gøre det lettere for frivillige at skabe fællesskaber, hvor børn…
Ny ungdomskonsulent er dus med IMU
27-årige Andreas Tinggaard Nielsen har selv været en del af IMU og har de seneste år forkyndt i fællesskaberne. …

Annoncer