Indre Mission kan hjælpe folkekirken med mission

Mission er svaret på at vende det faldende medlemstal i folkekirken. Indre Mission deler gerne missionsressourcer med med sogne og menigheder.

Folkekirken har haft 42 procent flere udmeldelser i 2022 end året før, og det er det højeste tal i fem år. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

Det fik formanden for Folkekirkens mellemkirkelige Råd, Peter Lodberg, til at udtale til Kristeligt Dagblad, at folkekirken er nødt til at missionere for at gå imod tendensen i medlemsprocenten.

»Hvis den faldende medlemsprocent skal vendes fra minus til plus, er der brug for, at de lokale sogne særskilt sætter fokus på at missionere,« siger han.

»Det missionske begreb betyder, at kirken ikke kun eksisterer for at servicere medlemmerne, men også for at være der for dem, der ikke er medlemmer.«

Over 160 års missionserfaringer

Denne betragtning fra Peter Lodberg er Indre Missions formand Hans-Ole Bækgaard meget enig i.

»Med missionsbefalingen har Jesus sendt os med et budskab om frelse fra evig fortabelse ved troen på ham. Når en kirke mister fokus for dén mission, kommer det let til at handle om at servicere, integrere og være i dialog. Mission bliver et farligt ord, hvis vi har et budskab, som vi pakker væk,« forklarer formanden.

»I det lys kan man sige det sådan, at Indre Mission kun findes, fordi kirken er i en nødsituation og har svigtet sin opgave. Jeg er med på, at medlemsprocenten spiller en rolle, blandt andet for medlemsantal, økonomi og sammenhængskraft, men det vigtige for en kristen kirke må være, om mennesker hører evangeliet om Jesus.«

Indre Mission har mange missionsressourcer at byde ind med i folkekirken.

»I over 160 år har mission været omdrejningspunktet i Indre Missions arbejde. Det sker på mangfoldige måder gennem relationer, arbejdsgrene og fællesskaber osv. Det vil vi gerne i endnu højere grad stille til rådighed – også gennem et samarbejde med sogne og menigheder,« siger Hans-Ole Bækgaard.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Vejen ind i fællesskabet gik gennem en frivillig opgave
Pernille Johansen kendte ikke til bibelcamping, men opdagede hurtigt, hvordan en frivillig opgave skaber relationer og åbner en vej ind i fællesskabet…
Alle mødte os med åbenhed
Familien Kirkgård ankom til Bornholm uden at vide, hvad en bibelcamping egentlig var. De rejste hjem med en stærkere tro og en booking til næste…
Teenagerne bad om mere bibel og fik det
Også blandt voksne deltagere på bibelcamping for alle, rammer ugens temaer plet og sætter gang i samtalerne 

Annoncer