Indre Mission på sidelinjen forud for Kirkernes Folkemøde

I 2028 holder kirkerne folkemøde i Hillerød, og planlægningen er i gang.

80 repræsentanter fra kirker og bevægelser deltog i inspirationsmødet forud for Kirkernes Folkemøde 2028. Foto: Maria Legarth

Kalenderen skriver godt nok 2026, men onsdag den 14. januar blev planlægningen af Kirkernes Folkemøde i Hillerød i 2028 skudt i gang.

Det skete med et inspirationsmøde, der i sig selv var et lille folkemøde, fortæller missionskonsulent i Indre Mission Maria Legarth.

"Det var virkelig dejligt at opleve energien på tværs af kirker for at stå sammen om at lave et godt kirkefolkemøde," siger Maria Legarth, der deltog sammen med regionsleder i Østdanmark Filip Skjerning.

Bred kirkelig opbakning

80 repræsentanter var med lige fra Helsingør Stifts biskop til Indre Mission og Luthersk Mission, frikirker, den katolske kirke og andre kirkelige organisationer, og deltagerne fik et indblik i de første tanker bag Kirkernes Folkemøde, som får temaet Lyt – og løft stemmen!

Idéer og overvejelser for fremtiden

I grupper arbejdede deltagerne med idéer, der spændte fra konkrete forslag om at plante en kirkeskov og bygning af et orgel under folkemødet til større overvejelser om, hvordan kirkerne når søgende mennesker, og om hele folkemødet skal tage udgangspunkt i børn, da de er fremtiden.

Indre Mission er indtil videre ikke direkte involveret i at forme Kirkernes Folkemøde.

"Men vi har tænkt os at følge med på sidelinjen for at finde ud af, hvordan vi i Indre Mission kan være med, og hvad vi kan byde ind med, for det bliver spændende," fortæller Maria Legarth.

Kirkernes Folkemøde er afløseren for Himmelske Dage og finder sted i Kristi himmelfartsferien.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Nyt salmebogstillæg vil give flere perspektiver på salmesangen
Seks kirkelige organisationer står bag et nyt salmebogstillæg, som efter planen skal udkomme i 2028 og bidrage med større teologisk bredde i…
Naja vil gøre det lettere at være frivillig
Naja Koefoed er ny konsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, hvor hun vil gøre det lettere for frivillige at skabe fællesskaber, hvor børn…
Ny ungdomskonsulent er dus med IMU
27-årige Andreas Tinggaard Nielsen har selv været en del af IMU og har de seneste år forkyndt i fællesskaberne. …

Annoncer