Hvordan skal Indre Mission se ud om 10-15 år, og hvilke udfordringer skal bevægelsen prioritere at løse? Det var spørgsmålene, da 25-30 campister på Hadsund Bibelcamping deltog i debatten om Indre Missions fremtid.
Arrangementet var en del af Indre Missions fremtidsværksted 2026, hvor Indre Missions Hovedbestyrelse undersøger, hvordan bevægelsen fortsat kan være relevant i en tid med færre lokale fællesskaber og ændrede måder at være kirke på.
Seminaret blev ledet af vicegeneralsekretær Frede Ruby Østergaard, som understregede, at formålet ikke var at præsentere færdige løsninger, men at lytte til baglandets erfaringer, inden hovedbestyrelsen senere på året skal arbejde videre med Indre Missions strategi.
Han pegede på, at Indre Missions kerneopgave fortsat er den samme som altid: "At lede til Jesus og leve i ham". Derfor handler samtalen også om at vurdere, om organisationens ressourcer bruges på det, den er sat i verden for, eller om der er behov for at prioritere anderledes i fremtiden.
Markante holdninger kan skygge for evangeliet
Derefter drøftede deltagerne en række spørgsmål om Indre Missions fremtid.
En af de udfordringer, der fyldte mest, var udviklingen i landdistrikterne. Flere pegede på, at affolkning betyder længere afstande mellem de lokale fællesskaber, og at det bliver vanskeligere at samle mennesker til møder.
Andre fremhævede generationsskiftet. Unge søger i stigende grad mod de større byers kristne fællesskaber, og når de senere stifter familie, vender de ikke nødvendigvis tilbage til de lokale missionshuse. Samtidig oplever flere, at de traditionelle aftenmøder bliver sværere at samle alle generationer om.
Der blev også peget på, at de lokale fællesskaber mange steder kæmper med at finde frivillige til bestyrelser og praktiske opgaver. Flere gav udtryk for, at ønsket om at deltage i aktiviteterne ikke altid følges af lysten til at påtage sig et fast ansvar.
Et andet emne var Indre Missions offentlige profil. En deltager mente, at bevægelsens markante holdninger i teologiske og etiske spørgsmål kan gøre det vanskeligere at invitere nye mennesker med.
"Mange i offentligheden har på forhånd mødt eller hørt om Indre Missions markante holdninger på visse teologiske og etiske områder, og det skygger for budskabet. Man starter så at sige i modvind, når man inviterer folk med," lød det fra en deltager.
Andre mente omvendt, at Indre Mission fortsat skal turde deltage i samfundsdebatten og forklare sine synspunkter på en ordentlig måde.
Indre Missions rolle i forhold til kirken
Debatten handlede også om forholdet mellem missionshus og kirke. Flere deltagere efterlyste modeller, hvor kirkeliv og missionsliv hænger tættere sammen, fordi mange familier i dag søger fællesskaber, hvor både gudstjenester, børnearbejde og hverdagsfællesskab findes samme sted. Andre understregede samtidig værdien af fortsat at engagere sig i folkekirken og advarede mod at opstille én model, der skal passe alle steder.
Trods bekymringerne var der også mange visioner for fremtiden. Nogle drømte om, at Indre Mission i højere grad skal plante nye missionsfællesskaber strategiske steder i landet, mens andre pegede på behovet for stærkere støtte fra landsbevægelsen til de lokale fællesskaber. Samtidig blev det flere gange understreget, at fællesskab og bibelsk forkyndelse fortsat skal være bevægelsens fundament.
Glæde over debat
Blandt deltagerne blev initiativet taget godt imod. Mia Svenstrup, en af formændene for bibelcampingen, glædede sig over, at hovedbestyrelsen valgte at tage samtalen med campisterne.
"Jeg synes, det er mega fedt, at Indre Missions Hovedbestyrelse og Indre Missions ledelse har lyst til at komme og lytte til, hvem vi er, og hvad vi drømmer om for Indre Mission. Jeg synes, det er mega fedt, at vi som bibelcamping også kan være med til at forme, hvad det er, Indre Mission skal være om 10, 15 eller 20 år," sagde hun.
