Julehyggen ramte Mørkholt Strand Camping

Første julemarked på campingpladsen lokkede hundredvis af gæster til boder, julegus og æbleskiver.

500 gæster kunne både gå på opdagelse i boderne, smage æbleskiver og få varmen i Mørkholts jule-sauna-gus, da campingpladsen for første gang inviterede til julemarked. Foto: Anette Maria Ingemansen

Lysningen på Mørkholt Strand Camping summede af liv, og lyden af julesange bredte sig mellem boderne. For første gang var der julemarked på pladsen, og omkring 500 gæster kiggede forbi i løbet af weekenden den 22.-23. november.

»Det var flere, end vi havde forventet, så vi ser det som en stor succes,« siger campingchef Ole Nielsen efter weekenden.

Lørdag gik han rundt med det store smil og hilste på besøgende, der smagte på æbleskiver og pandekager og handlede ved boderne. Nogle af gæsterne varmede sig ovenikøbet i campingpladsens jule-sauna-gus.

»Vi prøver at tænke nyt i en tid, hvor der normalt ikke sker så meget,« forklarer Ole Nielsen.

»Vi elsker at være med til at sprede stemning og give folk et sted at mødes. Og så vil vi også gerne fortælle, at julen handler om, at Jesus blev født, og at han er én, der sætter fri.«

Campingchefen håber, at julemarkedet kan blive begyndelsen på en tradition.

»Vi kan lave en anden form for hygge end inde i byen, og der er faktisk flere, der har lejet hytter på grund af arrangementet.«

Naja ville have en plads

Udenfor i kulden stod Naja Sørensen ved sin bod, der var fyldt med adventskranse, dekorationer og gravpynt.

»Jeg elsker det,« fortæller hun.

»Jeg har halvanden måned hvert år, hvor jeg bare går amok med juleting, som jeg samler materialer til hele året. Det er hyggeligt, og det er en måde at udfordre sig selv på.«

Da hun så opslaget om markedet på Facebook, besluttede hun sig hurtigt.

»Der var ikke plads indendørs, så jeg sagde bare: Jeg kan stå udenfor.«

Blandt gæsterne var også Annette Christensen, der var kørt fra Aarhus sammen med sin familie.

»Det her er hyggeligt. Der er meget flot brugskunst, og vi har allerede fået købt lidt,« fortæller hun.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Erfaren IM-profil bliver ny regionsleder i Syd
Daniel Præstholm vil sætte strategisk retning og styrke fællesskaberne i regionen, samtidig med at der skal rekrutteres flere medarbejdere. …
IM siger ikke nej til alt tværkirkeligt
For Hans-Ole Bækgaard er det afgørende at holde fokus på, hvad IM siger ja til.
IMU til HB: Vi vil være vækkelsesparate
Hovedbestyrelsen mødtes med IMU på årets sidste møde, der også bød på orientering om økonomi, strukturarbejde og kritik af vejledning. …

Annoncer