Kristne kunstnere samles til kreativ konference i Aarhus

Konferencen FRYD vil give plads til en bred palet af kunstneriske udtryk.

Ifølge projektleder Helle Viftrup ønsker konferencen FRYD at skabe et mødested for dem, der arbejder med musik, maleri, skuespil, skulpturer, tekster, design, keramik, klovneri, sang, dans, installationer og blandingsformer – på alle niveauer og for alle aldre. Artwork: Carsten Herholdt / The Brand Agency

Den 27. september danner Jakobskolen i Aarhus rammen om konferencen FRYD, der samler kristne kunstnere fra hele landet.

Bag konferencen står projektleder Helle Viftrup, som sammen med Indre Mission har udviklet FRYD. Hun beskriver visionen som »en fest for skaberglæden, hvor kristne, der er optaget af kunstneriske udtryk, kan mødes, glædes og lære af hinanden.«

Hun fortæller, at ambitionen er at give plads til en bred palet af kunstneriske udtryk – fra musik, litteratur og dans til keramik, installationer og blandingsformer.

»Vi ser et behov for at åbne op for en større værdsættelse af kreativitet i kristne kredse, hvor mange har oplevet en snæver fortolkning af ‘kristen kunst’, der kun levner plads til den del, der umiddelbart kan bruges i menighedslivet.«

For både professionelle og amatører

FRYD henvender sig til alle, der selv arbejder kreativt – uanset om det er på hobbybasis eller professionelt. Arrangørerne lægger vægt på, at konferencen også giver plads til dem, der sjældent får en scene i kirkelige miljøer, og at netværket udvides på tværs af discipliner og kirkeskel.

Programmet byder på mange workshops og performances. Blandt underviserne er forfatteren Anne-Cathrine Riebnitzsky, der deler skriveøvelser og erfaringer fra forfatterlivet, billedkunstner Maria Viftrup, som inviterer til en sanselig kunstoplevelse, og den internationale mimo-instruktør Neil Tye, der giver et indblik i fysisk teater.

Om aftenen vil professionelle og upcoming kunstnere optræde eller fortælle om deres arbejde.

»Det er ikke lange taler, der fylder dagen, men kunstneriske aktiviteter og udtryk. Workshoppene er en mulighed for at prøve noget nyt eller få inspiration til det, man allerede arbejder med,« siger Helle Viftrup.

Tilmelding foregår via frydkonference. dk.

Læs mere om FRYD

Få inspiration og seneste nyt fra Indre Mission

Hver anden uge sender vi en mail med gode historier fra vores arbejde og inspiration til foreningsarbejdet. Du får også en smagsprøve på magsinet impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Flertal vil bevare strukturen i dåbsritualet
Dåbskommissionen arbejder videre med justeringer, mens blandt andre Indre Missions formand efterlyser en tydeligere teologisk debat. …
Direktør stopper efter fire hårde år
Birgitte van der Schaft stopper i Felix Rejser, og en midlertidig løsning er på plads.
Lovsang fyldte Vejle Musikteater
Omkring 900 mennesker samledes til Ignite-lovsangsfest, som blandt andre frivillige fra Vejle IMU var med til at arrangere. …

Annoncer