Kursus i tværkulturel samtale

12 kursister fik ny viden om at formidle evangeliet til venner og andre med en anden kultur og religiøs baggrund

Kursisterne lyttede opmærksomt, men der blev også snakket, når chancen bød sig.

12 kursister deltog i et kursus om kristendomsmaterialet Al Massira. Kurset gav deltagerne praktisk vejledning i at bruge materialet, der er udarbejdet på arabisk og oversat til flere andre sprog. Omdrejningspunktet er 13 videoer, som kursisterne lærte at bruge på den bedste måde.

»Det er vigtigt, at man ikke bare viser videoerne og holder et foredrag. De skal fungere som oplæg til spørgsmål og samtale,« siger Krista Rosenlund Bellows, som er landsleder i Indre Missions Tværkulturelle Arbejde, der havde bestilt kurset.

Videoerne egner sig derfor også bedst til mindre forsamlinger, hvor man kan snakke åbent.

»Det bygger på venskab, og det er ganske væsentligt. Det skal være en gruppe, hvor man har tillid til hinanden,« fortæller en af kursets undervisere, Else Wiwe.

Kursisterne sugede til sig. To af dem var Kirsten og Jan Solgaard.

»Vi har haft tværkulturelle kontakter, også nogle med muslimsk baggrund, og det er godt med nogle redskaber til bedre at forstå deres baggrund, og hvordan vi formidler evangeliet ind i en anden kultur og religiøs sammenhæng,« siger Jan Solgaard.

»Det at komme til tro på Jesus er det mest afgørende for et menneske, noget af det bedste vi kan give, og det vil jeg gerne være med til via det her,« supplerer Kirsten Solgaard.

Det er 11. gang, kurset er blevet afholdt, og 127 kursister har indtil videre deltaget.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
22-årig vælger et liv som missionær
Et halvt år som volontør i SnakTro blev afgørende for Marius Kirkegaards valg. Fra 1. september begynder den tidligere automatiktekniker som missionær…
Vejen ind i fællesskabet gik gennem en frivillig opgave
Pernille Johansen kendte ikke til bibelcamping, men opdagede hurtigt, hvordan en frivillig opgave skaber relationer og åbner en vej ind i fællesskabet…
Alle mødte os med åbenhed
Familien Kirkgård ankom til Bornholm uden at vide, hvad en bibelcamping egentlig var. De rejste hjem med en stærkere tro og en booking til næste…

Annoncer