Lands- og regionsledere mødtes med hovedbestyrelsen

Mødets hovedtema var forkyndelsen i Indre Mission, og hvordan IM bedst kan støtte sine forkyndere.

Dele af samtalerne foregik stående og i små grupper Foto: Asbjørn Asmussen

På det seneste møde i Indre Missions Hovedbestyrelse, som blev afholdt i Fredericia den 28. april, var alle IM’s landsledere og regionsledere inviteret med, og formiddagen var afsat til samtaler om forkyndelsen i IM. Fokus var rettet mod, hvordan Guds kærlighed kan formidles som både retfærdig og nådig, specielt med henblik på at nå ud til de yngre generationer. Desuden var der fokus på, hvordan IM bedst kan støtte og bakke op om sine forkyndere.

Diskussionerne blev indledt med flere oplæg og fortsatte i mindre grupper. Dette emne har været et tilbagevendende tema i hovedbestyrelsen og bliver også omtalt i formandsberetningen i IM’s årbog.

Forslag til revideret dåbsritual

Kirkeministeriets dåbskommission har udgivet sin midtvejsrapport, som nu er i høring frem til udgangen af 2025. Rapporten blev præsenteret af dr.theol. Kurt Larsen, som også er medlem af kommissionen. Han understregede, at der ikke er tale om en stor revolution, men om tre forskellige udkast til et let revideret dåbsritual. Alle udkast bevarer den nuværende struktur, men indeholder sproglige moderniseringer og forslag til variationer i form og indhold.

Hovedbestyrelsen vil senere drøfte og indsende et høringssvar og opfordrer alle engagerede i IM – frivillige, ansatte og præster – til også at bidrage med deres kommentarer, som hver for sig tæller med i den samlede høring.

Underskud trods flere gaver

Det endelige årsregnskab for 2024 blev fremlagt. Det samlede resultat viser en pæn fremgang for almindelige gaver, men også, at 2024 har været et udfordrende år for de fleste af IM’s virksomheder. Derfor lander 2024 med et driftsresultat på minus 1,5 mio. kr.

Trods de økonomiske udfordringer udtrykte økonomichefen optimisme med hensyn til budgetbalancen for 2025. Årsregnskabet, som også inkluderer virksomhedernes omsætninger, blev godkendt.

Når hovedbestyrelsen den 15. september samles i Grindsted, sluttes dagen af med et dialogmøde, hvor alle venner af Indre Mission er inviteret. Dialogmødet erstatter det tidligere åbne HB-møde og er et forsøg på at styrke dialogen mellem hovedbestyrelsen og de lokale IM-fællesskaber.

Få inspiration og seneste nyt fra Indre Mission

Hver anden uge sender vi en mail med gode historier fra vores arbejde og inspiration til foreningsarbejdet. Du får også en smagsprøve på magsinet impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Ny stilling skal styrke bibelcamping på Mørkholt
Indre Mission i Region Syd opretter en ny stilling som projektkoordinator for at samle planlægningen af bibelcamping og frigøre tid til forkyndelse og…
Frimodig tro i en åben verden
På Gul scene sætter Peter Søes fokus på tro i en pluralistisk tid og advarer mod at gemme kristenlivet i trygge fællesskaber. …
Ny struktur skal samle Indre Missions arbejde bedre
Tre arbejdsgrene og fælles fagområder skal give bedre overblik og gøre samarbejdet lettere i hele bevægelsen.

Annoncer