Landsleder stopper efter seks år

Søndagsskolerne skal have ny landsleder, men Steen Møller Laursen vil fortsat kæmpe for børnenes sag.

Steen Møller Laursen har været landsleder i DFS siden oktober 2016.

"Samspillet med landsudvalget, medarbejdere og frivillige har betydet rigtig meget for mig."

Det fortæller Steen Møller Laursen, der efter seks år stopper som landsleder i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler med udgangen af året.

Frivillig på mange måder

Han nævner også andre højdepunkter i tjenesten.

"Det har været en hjertesag for mig at bringe evangeliet videre til børnene og deres forældre. Den sag er jeg ikke færdig med. Det vil jeg i fremtiden gøre i andre sammenhænge," fortæller landslederen, som er aktiv i Indre Mission i Videbæk. Han er også blevet inspireret af at netværke med nationale og internationale børneorganisationer.

Han har lært rigtig meget ved at have arbejdet med de mange frivillige i DFS.

"Jeg har fået en indsigt i, at man kan være frivillig på mange måder," siger Steen Møller Laursen, der har opbygget god erfaring med organisering og uddelegering af opgaver.

Svært at se klubber lukke

Der har også være bump på vejen som landsleder.

"Det er så vigtigt, at vi kæmper for børnenes sag og giver evangeliet videre til næste generation. Derfor har det været svært at se, at det samlede antal af klubber i DFS falder, fordi der mangler ledere, som vil gå ind i arbejdet," forklarer landslederen.

"Samtidig har jeg jublet indeni, hver gang der er startet en ny klub."

Han skjuler ikke, at coronatiden med nedlukninger har trukket tænder ud. "Det sled hele tiden at være på barrikaderne og i alarmberedskab," forklarer Steen Møller Laursen.

Skal udvikle ledere

Den 1. marts 2010 startede Steen Møller Laursen som landsleder i Indre Missions familiearbejde. I oktober 2016 tog han over på posten som landsleder i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler. Den 1. januar begynder han i et konsulenthus i Ikast, hvor han blandt andet skal arbejder med uddannelse og udvikling af ledere.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Indre Mission afviser påstand om omvendelsesterapi
Indre Mission er for nylig blevet nævnt i medierne i forbindelse med en debat om omvendelsesterapi. Hans-Ole Bækgaard afviser, at Indre Mission skulle…
Hun bad om et tegn og fandt et nyt job
Et stillingsopslag dukkede op, mens Anja Kastbjerg og familien stod midt i planerne om at flytte til Vejle-området. Den 7. september begynder hun på…
Nye generationer skal kende Indre Missions historie
To omvandrende historiebøger har sat sig for at formidle højdepunkterne i Indre Missions historie i en ny podcastserie. Først afsnit er allerede ude. …

Annoncer