Linda Iversen stopper som landsleder i IM-musik

Efter knap syv år i spidsen for IM-musik skifter Linda Iversen til et nyt lederjob i Klippens Børnehus.

Ved en reception i Indre Missions Hus i Fredericia den 15. december blev der sagt farvel til landsleder i IM-Musik, Linda Iversen. Foto: Dorthe Lindbjerg

IM-musik skal have ny landsleder. Efter knap syv år stopper Linda Iversen ved nytår som landsleder i IM-musik. Det blev markeret ved en afskedsreception tirsdag den 15. december på Indre Missions Hus i Fredericia. 

Ifølge Linda Iversen har den største glæde i arbejdet været fællesskabet og at få lov at følges med en masse mennesker, som er optaget af at lave kristen musik på mange forskellige måder.  Samtidig har den største udfordring været, at ambitionerne ofte overstiger rammerne. 

"Idéerne er altid flere, end vi er folk og ressourcer til," forklarer Linda Iversen. 

Tilbage til børn 

Hun kommer især til at savne relationer til mennesker og arbejdet med at planlægge fælles arrangementer. 

Jobskiftet er begrundet i et ønske om nye udfordringer, forklarer Linda Iversen. Efter nytår begynder hun som afdelingsleder i Klippens Børnehus på Den Kristne Friskole i Voel ved Silkeborg. 

"Min største motivation er at komme til at arbejde med det, jeg er uddannet til som pædagog, og at arbejde videre med ledelse," siger Linda Iversen. 

 

Regionsleder Filip Skov Skjerning, Måløv, har sagt ja til at være konstitueret landsleder for IM-musik i foråret 2026. Filip fortsætter samtidig som regionsleder i Region Øst.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Store IMU-fællesskaber vokser, men de små er stadig vigtige
En optælling efter sommerferien viser, at næsten 1100 unge er fordelt på 45 IMU-fællesskaber af meget forskellig størrelse. Landsleder Filip Bangura…
Indre Mission med i samarbejde om tv-serien The Chosen
Asbjørn Asmussen forlader stillingen som kommunikationschef i IM for at blive leder af et dansk fælleskirkeligt projekt, som vil bruge serien til at…
Missionen må tættere på mennesker
50 sjællandske missionsfolk drøftede, hvordan Indre Mission kan skabe bedre kontakt til mennesker uden for egne fællesskaber. …

Annoncer