Livlig dialog om elpriser og forkyndere

Formænd og kasserer fra det lokale arbejde mødes i disse uger med repræsentanter fra IMs ledelse fire steder i landet. Første møde var i Hinnerup Missionshus den 4. oktober.

26 østjyske lokale ledere deltog i det første af en række formands- og kasserermøder i Indre Mission.

Stigende elprisers betydning for missionshusenes drift var et af mange punkter, der blev vendt på det første af fem formands- og kasserermøder, der i de næste uger finder sted rundt i regionerne. Her mødes ledere fra Indre Mission med lokale formænd, kasserer og bestyrelsesmedlemmer for at drøfte arbejdet.

I missionshuset i Hinnerup var der repræstentanter fra ti IM-fællesskaber primært i Østjylland. Mødet var præget af en livlig dialog, og det var tydeligt at mærke, at repræsentanterne fra både IM- og IMU fællesskaber var dedikerede ledere, der ville det bedste for Indre Missions sag.

Økonomichefen Henrik Kristoffersen opfordrede de lokale bestyrelser til at drøfte, hvad de gør ved elpriserne, for det vil blive en udfordring, lød det fra økonomichefen. Han vil gerne høre fra de steder, hvor de har problemer.

"Vi må prøve at hjælpe hinanden, for vi kan ikke have, at der er nogle missionshuse, der lukker på grund af udgifter til varme," fortæller han.

I Indre Mission i Silkeborg har de allerede taget konsekvensen af de stigende elpriser og har skruet varmen ned til 19 grader og har meldt ud, at hvis alle kommer til møde, så kan man bedre holde varmen. "En aften, hvor vi var mange i missionshuset, målte vi, at temperaturen steg i løbet af aftenen," sagde formanden.

Det blev også vendt, hvad man gør i de missionshuse, hvor man har udlejning eller holder private fester.

1,3 millioner i kaffepenge

Generalsekretær kom ind omkring, at hvis Indre Mission skal bevare det nuværende aktivitetsniveau, skal der indsamles en ekstra million, og sådan vil det være de kommende år. Han kom med et eksempel, der illustrerer, at der ikke skal så meget til, hvis Indre Missions venner løfter det sammen.

"Sidste år blev der i IM's fællesskaber givet 1,3 millioner kroner i kaffepenge. Det siger noget om, hvor stor forskel det gør, hvis alle giver 20 kroner," fortæller Jens Medom Madsen.

Der var også et punkt omkring behandlingen af persondata, GDPR. De lokale ledere gav konkret udtryk for, hvor svært det er at finde rundt i.

Efterspørgsel på forkyndere

Efter aftensmaden samledes kassererne for at drøfte mere specifikke økonomiske emner, mens formændene og andre bestyrelsesmedlemmer drøftede andre emner i arbejdet. Blandt andet efterspurgte de lokale ledere flere forkyndere. Samtalen kom ind på behovet for flere fritidsforkyndere, og hvordan man kunne opmuntre flere til at gå ind i en forkyndertjeneste.

Der blev også udvekslet inspiration mellem fællesskaberne. Der blev peget på, at flere IM-fællesskaber har været glade for den forkyndelse, der ligger på Imedia.dk.

Nogle brugte teologistuderende, mens for eksempel IMU i Randers slet ikke bruger forkyndere hver gang, de samles.

"I vores program kører vi efter tre koncepter. Vi har en forkynder på, når vi har bibeltime. Så har vi bibelstudier, hvor vi samles i små grupper. Det tredje er fællesskabsaftener, hvor vi blandt andet kan dele vores troshistorie, eller hvor vi fortæller hinanden om vores yndlingsbibelord. Det gør, at vi kommer tættere på hinanden. Vi bliver hinandens forkyndere," fortæller formanden, der sammen med de andre deltagere gav udtryk for stor tilfredshed med aftenen.

Formands-og kasserermøderne fortsætter den 13. oktober i Fiskbæk, den 25. oktober i Aalborg, 16. november i Vejle og den 15. november i København. 
 

Læs mere om formands- og kasserermøder 2022

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Ny støttefond gør bibelskoleophold billigere
Sammen med Indre Missions Missionspulje skal en ny støttefond gøre det billigere for unge at tage på bibelskole. 
Sport kan binde sammen på tværs af generationer
I august 2025 har Felix Rejser en tur til den spanske ø Fuerteventura. Det er en mulighed for en aktiv ferie i et kristent fællesskab på tværs af…
Seks uger fra idé til julemarked
Missionshuset Stjernens første julemarked var en succes og kalder på en gentagelse næste år.

Annoncer