Mangeårig frivillig bliver ny DFS-konsulent

Alle børn skal have chancen for at høre om Jesus, mener Kirsten Taulborg Hansen, der i juli tiltræder i DFS.

Kirsten Taulborg Hansen kommer fra en stilling som dagplejekonsulent ved Åbenrå Kommune. Foto: Anette Maria Ingemansen

"Jeg brænder for, at børnene får lov til at høre om Jesus, og det skal de også have lov til i Sønderjylland."

Ordene er Kirsten Taulborg Hansens, som onsdag den 1. juli tiltræder som konsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler (DFS) i det sydlige Danmark. 

Siden 2004 har hun været fritidsansat i DFS, blandt andet som redaktør for Sparringskassen, og hun er dybt taknemlig over, at hun om få dage kan tage hul på en fastansættelse for de kommende fem år.

"Jeg føler, det er Guds kald, at jeg efter nu 29 år i dagplejen skal det her, og jeg ser det som en kæmpe gave at slutte mit arbejdsliv af i DFS," siger 61-årige Kirsten Taulborg Hansen, der bor lidt uden for Hjordkær vest for Aabenraa.

To byer, der har spillet en ikke uvæsentlig rolle i mange års forsøg på at lade de mindste lære Jesus at kende. Siden 1988 har hun stået i spidsen for klubarbejde først i Aabenraa og siden gennem mange år i Hjordkær.

"Lige nu oplever vi stor tilslutning, også af børn fra kirkefremmede hjem, og det er så dejligt at opleve," siger DFS-konsulenten, der bliver ansat i region Syd og senere på sommeren får afklaret, hvilke opgaver hun skal varetage.

I første omgang skal hun gennemføre en uge som lejrchef på Sundeved Bibelcamping fra den 4. til 10. juli.

Foruden arbejdet som DFS-konsulent er Kirsten Taulborg Hansen ægtefælle til Hans Christian Hansen, mor til fire voksne børn og bedstemor.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Indre Mission afviser påstand om omvendelsesterapi
Indre Mission er for nylig blevet nævnt i medierne i forbindelse med en debat om omvendelsesterapi. Hans-Ole Bækgaard afviser, at Indre Mission skulle…
Hun bad om et tegn og fandt et nyt job
Et stillingsopslag dukkede op, mens Anja Kastbjerg og familien stod midt i planerne om at flytte til Vejle-området. Den 7. september begynder hun på…
Nye generationer skal kende Indre Missions historie
To omvandrende historiebøger har sat sig for at formidle højdepunkterne i Indre Missions historie i en ny podcastserie. Først afsnit er allerede ude. …

Annoncer