Midt i skoven samles en ny generation af bibelcampister

Lystruphave Bibelcamping har ligget samme sted i årtier, men flere unge familier finder nu vej til den traditionsrige camping syd for Silkeborg.

Vandrutjsebanen et stort hit i sommervarmen. Foto: Asbjørn Asmussen

Midt i skoven mellem Vrads og Velling syd for Silkeborg ligger Lystruphave Bibelcamping. Det er en traditionsrig bibelcamping præget af mange frivillige og et tæt fællesskab. I sommervarmen er den interimistiske vandrutsjebane et stort hit for børnene og et populært samlingspunkt for forældrene.

I år deltager omkring 200 campister. Dertil kommer cirka 30 deltagere fra Senior UNO, som bor på den nærliggende Lystruphave Efterskole og er med til både bibeltimer og aftenmøder.

"Flere aftener har teltet været fyldt til aftenmøderne," fortæller Flemming Bjerre, der bemander informationen på bibelcampingen.

Optimisme for fremtiden

Han oplever samtidig en udvikling, der giver håb for fremtiden.

"Gennem de seneste år har flere unge familier fundet vej til bibelcampingen. Det giver optimisme, og vi oplever, at der er et generationsskifte på vej," forklarer Flemming Bjerre.

Han oplever, at omsorgen for hinanden og det nære fællesskab er med til at gøre Lystruphave Bibelcamping til et sted, hvor mange vender tilbage sommer efter sommer.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Nyt salmebogstillæg vil give flere perspektiver på salmesangen
Seks kirkelige organisationer står bag et nyt salmebogstillæg, som efter planen skal udkomme i 2028 og bidrage med større teologisk bredde i…
Naja vil gøre det lettere at være frivillig
Naja Koefoed er ny konsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, hvor hun vil gøre det lettere for frivillige at skabe fællesskaber, hvor børn…
Ny ungdomskonsulent er dus med IMU
27-årige Andreas Tinggaard Nielsen har selv været en del af IMU og har de seneste år forkyndt i fællesskaberne. …

Annoncer