Missionsbevægelser er klar til Folkemødet på Bornholm

Indre Mission, Luthersk Mission og Evangelisk Luthersk Mission går sammen om at sætte fokus på troens rolle i samfundet med aktuelle debatter og personlige fortællinger på Folkemødet i Allinge.

IM har i en årrække deltaget i Folkemødet sammen med Luthersk Mission og Evangelisk Luthersk Mission i teltet Folk og Tro. Foto: Asbjørn Asmussen

Indre Mission er endnu en gang med, når den bornholmske by Allinge for 14. gang er vært for Folkemødet den 12.-14. juni. Folkemødet betegner sig selv som en demokrati-festival, der under stor mediebevågenhed samler politikere, interesseorganisationer og mange tusinde besøgende til tre dage med debatter og oplæg om næsten alle tænkelige emner.

Indre Mission deltager igen i år sammen med Luthersk Mission og Evangelisk Luthersk Mission på standen Folk og Tro, som i år danner rammen om 11 arrangementer i løbet af de tre folkemødedage. På standen vil man blandt meget andet kunne opleve og deltage i debatter om kulturkristendom, aktiv dødshjælp, klimaansvar og Bibelens plads i samfundsdebatten. Blandt de kendte debattører, som deltager i debatter på missionsbevægelsernes stand, er overrabbiner Jair Melchior og folketingsmedlemmerne Søren Gade (V), Alex Ahrendtsen (DF), Katrine Daugaard (LA) og Louise Elholm (V).

Et programpunkt af mere personlig karakter bliver et gensyn mellem IM’s vicegeneralsekretær Frede Ruby Østergård og forfatter Sune Gylling Æbelø, der som teenagere delte værelse på Skrødstrup Efterskole. Sune Gylling Æbelø kom i vælten i efteråret 2024, da han sammen med sin bror udgav erindringsbogen De fortabte sønner om to homoseksuelle brødres opvækst og opgør med organisationer og institutioner på den kirkelige højrefløj.

Der er fri entré til Folkemødet og de mere end 3000 programpunkter.

 

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Nyt salmebogstillæg vil give flere perspektiver på salmesangen
Seks kirkelige organisationer står bag et nyt salmebogstillæg, som efter planen skal udkomme i 2028 og bidrage med større teologisk bredde i…
Naja vil gøre det lettere at være frivillig
Naja Koefoed er ny konsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, hvor hun vil gøre det lettere for frivillige at skabe fællesskaber, hvor børn…
Ny ungdomskonsulent er dus med IMU
27-årige Andreas Tinggaard Nielsen har selv været en del af IMU og har de seneste år forkyndt i fællesskaberne. …

Annoncer