Nordiske børne- og ungdomsorganisationer udvekslede erfaringer

Landsledere fra de nordiske lande var samlet på Island for at tale om fremtiden og dele erfaringer fra børne- og ungdomsarbejdet.

Landslederne i DFS og IMU, Jonathan Kiel Thormann og Filip Bangura Fyhn, samledes i november på Island sammen med landsledere fra de andre nordiske lande. Der blev også tid til lidt sightseeing. Foto: Privat

I november fandt den nordiske børne- og ungdomskonference, kendt som NIMBO, sted på Island. Her var nordiske landsledere samlet, og de delte erfaringer og synspunkter om fremtiden for børne- og ungdomsarbejdet.

Landsleder i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler (DFS) Jonathan Kiel Thormann og IMU’s landsleder Filip Bangura Fyhn var de danske repræsentanter i konferencen, der primært fokuserede på at styrke relationer og gensidig forståelse mellem de nordiske organisationer. Konferencen afslørede mange paralleller mellem landene med både fælles glæder og udfordringer.

»En central glæde, der blev fremhævet, var, at unge har en kæmpemæssig energi, og at de gerne vil noget med deres tro. De ønsker ikke blot at sidde stille, men stræber efter at engagere sig aktivt og tage del i meningsfulde aktiviteter,« siger Jonathan Kiel Thormann.

Dog delte deltagerne også en fælles udfordring.

»I Norden står vi alle i den samme udfordring, at det kan være svært at finde loyale frivillige, der kan bære med i lang tid. Og som også har det syn, at det er væsentligt for en lang relation, at de bliver sammen med børnene eller teenagerne over en lang periode,« forklarer landslederen i DFS.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Kunsten behøver ikke at forklare sig
På konferencen FRYD i Aarhus blev tro og kreativitet udforsket gennem kunst, musik og ord. For Helle Viftrup Kristensen handler det om at bringe…
Nyt salmebogstillæg vil give flere perspektiver på salmesangen
Seks kirkelige organisationer står bag et nyt salmebogstillæg, som efter planen skal udkomme i 2028 og bidrage med større teologisk bredde i…
Naja vil gøre det lettere at være frivillig
Naja Koefoed er ny konsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, hvor hun vil gøre det lettere for frivillige at skabe fællesskaber, hvor børn…

Annoncer