Nu er der syv teltmedarbejdere i IM

37-årige Thomas Rahbek Ladegaard fra Nørager er ansat som teltmedarbejder og bliver en del af holdet bag teltmøder og bibelcampings.

Thomas Rahbek Ladegaards erfaringer som entreprenør kommer ham til gode som ny teltmedarbejder i Indre Mission. Foto: Privat

Der bliver en ekstra hånd til at slå pløkker i jorden og sætte telt op, når Indre Mission samler folk til teltmøder og bibelcampings til sommer.

37-årige Thomas Rahbek Ladegaard er nemlig ansat som ny teltmedarbejder på 20 procent fra 1. februar. Han bor med sin familie i Nørager i Himmerland og arbejder til daglig som entreprenør.

Med ansættelsen har Indre Mission nu syv teltmedarbejdere, som sammen med en række frivillige står for det praktiske arbejde omkring teltarbejdet. Et job der giver god mening for Thomas Rahbek Ladegaard.

"Det er en god måde, hvor jeg kan bidrage og hjælpe missionærerne og på den måde bakke op om Indre Missions arbejde," siger han.

På teltkursus i maj

I sin hverdag er han vant til at møde mange forskellige mennesker, og netop det ser han også frem til i den nye rolle.

"Jeg kan godt lide at snakke med folk, og så glæder jeg mig meget til at have fællesskab med andre kristne i en arbejdsrelation," siger han.

I maj mødes han med de øvrige teltmedarbejdere, når de samles til et årligt teltkursus på Mørkholt Strand Camping. Formand for teltudvalget Carsten Mikkelsen ser frem til at få endnu en medarbejder med på holdet.

"Jeg synes, at det er kanon med en ny kollega, og jeg glæder mig til samarbejdet," siger han.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Indre Mission skal prioritere ressourcerne
IM’s fremtidsværksted har været på tur i sommerlandet og spurgt bibelcampisterne om, hvilken retning Indre Mission skal bevæge sig i. …
Indsamlingen er tilbage på sporet
Efter en svag start på året er Indre Missions gavetal igen på ret kurs. Det kræver dog en stærk indsats, hvis året skal gå i nul, fastslår økonomichef…
To nye medlemmer af Indre Missions Hovedbestyrelse
Sognepræst Søren Jacobsen og musikkonsulent Bjarne Klitgaard træder ind i Indre Missions Hovedbestyrelse med forskellige roller og erfaringer, men med…

Annoncer