Nu vrimler det med familier i IM i Hobro

HOBRO: Flere unge familier er begyndt at komme i Indre Mission i Hobro. Det har resulteret i nye måder at gøre tingene på.

Mange unge familier er kommet til i IM i Hobro. De deltager også i fredagstræf, som er for alle familier i Himmerland.

I nogle måneder har de vandret rundt i et bønnesvar i Indre Mission i Hobro. Fællesskabet havde længe bedt for, at der måtte komme flere unge familier, og nu vrimler det med forældre og deres små poder. Derudover er der kommet nogle par til, som er i begyndelsen af 50’erne.

»Seniorerne er rigtig glade for de yngre generationer, der er begyndt at præge møderne,« fortæller missionær Birthe Mikkelsen.

Man er begyndt at arbejde med, hvordan møderne kan blive mere relevante for familierne.

»I foråret havde vi et visionsmøde, hvor det blev drøftet, hvad der skulle til, for at familierne kunne se sig selv som en del af fællesskabet. Det mundede blandt andet ud i, at vi vil lave nogle møder, der begynder tidligere,« siger missionæren.

Hun håber på sigt, at der også kan komme en børneklub.

Tilgangen af familier præger også de aktiviteter, der er for alle familier i Himmerland.

»Vi har i mange år haft ‘fredagstræf’, som har samlet områdets familier. De er begyndt at ændre på konceptet, så de mødes tidligere og spiser sammen, inden mødet lidt i syv,« forklarer Birthe Mikkelsen.

»Fredagstræf« foregår på skift i Hobro, Farsø og Aars.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Nashville-præst bliver hovedtaler på ECHO 2027
Med en opfordring til at deltage som grupper er Indre Mission og IMU til februar klar med fjerde udgave af konferencen ECHO. …
Forkyndelse bliver centralt for ny missionær i Region Midt
Lars Jørgen Bjærre bliver ny missionær i Region Midt. Den 33-årige teolog vil især bruge sin nye rolle på at forkynde Guds ord, møde…
Fællessang vækkede barndomsminder hos førstegangsdeltager
Birgit Kofod Keseler var blandt de 750 deltagere ved Syng den igen i Skjern. Hun kendte nogle af sangene fra barndommen, lærte nye og er ikke i tvivl:…

Annoncer