Ny landsleder fik gode ønsker med på vejen

DFS' nye landsleder blev budt velkommen med en reception på Indre Missions Hus. 

DFS-formand Michael Thomsen forærede Jonathan Kiel Thormann et par solide bøger af Martin Luther i velkomstgave.

Mandag den 15. maj lagde Indre Missions Hus i Fredericia rammer til en velkomstreception for Danmarks Folkekirkelige Søndagsskolers (DFS) nye landsleder Jonathan Kiel Thormann. Arrangementet bestod af en forbønshandling for den nye landsleder, og der var taler fra bl.a. DFS-formand Michael Thomsen og IM’s generalsekretær Jens Medom Madsen, mens DFS’ ansatte bød deres nye leder velkommen med sang, quiz og gaver.

»Jeg håber, at dine børn om nogle år vil sige, at de også gerne vil arbejde i DFS, for det vil betyde, at du ikke bare har løst dine arbejdsopgaver, men at du har haft tid til at se din familie,« sagde Jens Medom Madsen i sin velkomst.

Receptionens hovedperson sluttede selv talerrækken med en tak for velkomsten.

»Jeg var meget nervøs, da jeg søgte stillingen. Det er jeg ikke længere, for jeg føler, at jeg er landet et trygt sted, hvor der er plads til at være mig. Nu glæder jeg mig bare rigtig meget til at komme i gang med arbejdet,« sagde Jonathan Kiel Thormann.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Kunsten behøver ikke at forklare sig
På konferencen FRYD i Aarhus blev tro og kreativitet udforsket gennem kunst, musik og ord. For Helle Viftrup Kristensen handler det om at bringe…
Nyt salmebogstillæg vil give flere perspektiver på salmesangen
Seks kirkelige organisationer står bag et nyt salmebogstillæg, som efter planen skal udkomme i 2028 og bidrage med større teologisk bredde i…
Naja vil gøre det lettere at være frivillig
Naja Koefoed er ny konsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, hvor hun vil gøre det lettere for frivillige at skabe fællesskaber, hvor børn…

Annoncer