Ny missionær i Aarhus vil styrke de lokale fællesskaber

Thomas Kirk vil have fokus på fællesskaberne, når han begynder som missionær i Aarhus den 1. marts

Thomas Kirk er 28 år og ved at afsluttet sin uddannelse i Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K)

Thomas Kirk er ny missionær i region Aarhus og ser frem til at være med til at styrke de lokale fællesskaber.

"Jeg vil gerne hjælpe med at få fællesskabet til at fungere godt. Det er vigtigt, at man kan være den, man er og føler sig set. Et godt fællesskab kræver også en god bestyrelse og en formand, man kan stole på," forklarer Thomas, der har fået synet for fællesskabets betydning med hjemmefra i Harboøre i Vestjylland. Her oplevede han missionshuset som et vigtigt omdrejningspunkt, og han fremhæver særligt tiden i IMU.

"Det var en tryg base, som betød meget for mig og mine venner," siger Thomas, der beskriver sig selv som et socialt menneske, der har øje for andres trivsel.

Muligheden for at gøre en forskel i det kristne fællesskab var også noget af det, der fik ham til at søge stillingen som missionær.

"Det er én af mine arbejdsopgaver, at jeg skal være konsulent for IM-fællesskaberne," fortæller Thomas, for hvem forkyndelsesopgaven er en ny udfordring.

"Jeg har holdt taler for unge før, men det er noget nyt, at jeg nu også skal være forkynder i IM-fællesskaberne. Men jeg er en person, som tager tingene lidt, som de kommer, så det skal nok gå."

Thomas er 28 år og begynder i tjenesten den 1. marts.

"Gud arbejder på mange måder, så jeg stoler på, at jeg er der, hvor jeg skal være."

Frem til 1. juni er han ansat på 25 procent, mens han gør sin uddannelse i Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K) færdig. Derefter klør Thomas på med opgaverne hundrede procent, men han håber, at der også bliver tid til at følge fodboldholdet fra Leeds engang i mellem. 

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Indre Mission afviser påstand om omvendelsesterapi
Indre Mission er for nylig blevet nævnt i medierne i forbindelse med en debat om omvendelsesterapi. Hans-Ole Bækgaard afviser, at Indre Mission skulle…
Hun bad om et tegn og fandt et nyt job
Et stillingsopslag dukkede op, mens Anja Kastbjerg og familien stod midt i planerne om at flytte til Vejle-området. Den 7. september begynder hun på…
Nye generationer skal kende Indre Missions historie
To omvandrende historiebøger har sat sig for at formidle højdepunkterne i Indre Missions historie i en ny podcastserie. Først afsnit er allerede ude. …

Annoncer