Ny musikkonsulent er passioneret lovsangsmusiker

Mads Simonsen er ny medarbejder i Østdanmark og skal inspirere til lovsang i regionen. 

Mads Simonsen er ny musikkonsulent i Region Øst. Han skal arbejde med WorshipToday.

Fra den 1. april får Region Øst en ny musikkonsulent, der er optaget af lovsang, og hvad det betyder for den enkelte og i det kristne fællesskab. 22-årige Mads Daniel Simonsen fra Brønshøj er flasket op med lovsang, fordi han så sin far stå for lovsange i kirken, hvor familien kom.

Han har fulgt i faderens fodspor, og siden har lovsang været en overskrift over hans liv. Han spiller med i ét af Københavnerkirkens bands. Han skriver sangtekster, og i tre år har han arbejdet i et pladeselskab som musikproducer af popmusik.

Ved siden af kommer Mads Simonsen nu som musikkonsulent til at bruge 60 procent af sin tid på at udfolde sin passion for lovsangsmusik.

Blandt arbejdsopgaverne kommer han til at stå for WorshipToday sammen med musikkonsulent Leon Danielsen i Region Midt. Formålet med WorshipToday er at opmuntre og støtte dansk lovsang og sangskrivning. Det sker blandt andet på hjemmesiden worshiptoday.dk, hvor der løbende udgives nye lovsange.

"Jeg glæder mig til at skrive nye lovsange, indspille og udgive nye lovsange. Det er vigtigt for mig, at lovsangene har en god musisk kvalitet og indholdsmæssigt er præget af evangelisk-luthersk teologi," forklarer musikkonsulenten, som ser frem til at komme rundt i regionen og inspirere fællesskaber til lovsang.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Nyt salmebogstillæg vil give flere perspektiver på salmesangen
Seks kirkelige organisationer står bag et nyt salmebogstillæg, som efter planen skal udkomme i 2028 og bidrage med større teologisk bredde i…
Naja vil gøre det lettere at være frivillig
Naja Koefoed er ny konsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, hvor hun vil gøre det lettere for frivillige at skabe fællesskaber, hvor børn…
Ny ungdomskonsulent er dus med IMU
27-årige Andreas Tinggaard Nielsen har selv været en del af IMU og har de seneste år forkyndt i fællesskaberne. …

Annoncer