Ny vejledning om tværkirkeligt samarbejde

Tværkirkeligt samarbejde optager mange og Indre Mission har derfor udarbejdet en vejledning til lokale fællesskaber.

Indre Mission har udarbejdet en ny vejledning om tværkirkeligt samarbejde som en hjælp til lokale fællesskaber og bestyrelser, der skal tage stilling til samarbejde med andre kirker og organisationer.

Spørgsmålet om tværkirkeligt samarbejde optager mange i både IM og IMU, og det er anledningen til, at vi har formuleret vejledningen, fortæller generalsekretær Jens Medom Madsen.

"Vi har forsøgt at navigere på en måde, hvor vi både er åbne for, hvad det tværkirkelige samarbejde kan berige os med, og hvor vi – i respekt for hinandens forskelligheder – vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt ikke at samarbejde," forklarer han.

Han understreger, at dokumentet ikke er en række forbud eller påbud, men nogle anbefalinger. Og han minder om, at vejledningen handler om samarbejde med forkyndere, kirker og organisationer, som ikke deler folkekirkens evangelisk-lutherske kristendomsforståelse.

"Vælg forkyndere og samarbejdspartnere, der vil arbejde for en sund evangelisk-luthersk forkyndelse. Og vælg nogle, der ikke splitter jer ad som fællesskab," siger Jens Medom Madsen, der samtidig erkender, at virkeligheden sjældent er så enkel og let at navigere i.

"Vil man holde en temaaften om et aktuelt emne som aktiv dødshjælp eller forfulgte kristne, er det ikke nødvendigvis et problem at invitere en foredragsholder, som ikke er evangelisk-luthersk," forklarer Jens Medom Madsen. "Men er der tale om egentlig forkyndelse, så fraråder vejledningen et samarbejde."

Jens Medom Madsen understreger, at IM ikke er en topstyret organisation, hvor hovedbestyrelse eller ledelse kan diktere, hvad de lokale fællesskaber skal gøre, og netop derfor er dokumentet ikke formuleret som et dekret, men som en vejledning.

Mere info

Læs impulsartiklen Nyt dokument skal hjælpe til at navigere i vanskeligt farvand (interview med generalsekretær Jens Medom Madsen)

Læs vejledning Forholdet til tværkirkeligt samarbejde

Lyt til podcasten Tabu og afsnittet Tværkirkelighed: Med Hans-Ole Bækggard

 

Få inspiration og seneste nyt fra Indre Mission

Hver anden uge sender vi en mail med gode historier fra vores arbejde og inspiration til foreningsarbejdet. Du får også en smagsprøve på magsinet impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Frimodig tro i en åben verden
På Gul scene sætter Peter Søes fokus på tro i en pluralistisk tid og advarer mod at gemme kristenlivet i trygge fællesskaber. …
Ny struktur skal samle Indre Missions arbejde bedre
Tre arbejdsgrene og fælles fagområder skal give bedre overblik og gøre samarbejdet lettere i hele bevægelsen.
Nyt netværk er vokset frem af sorg
Et fællesskab for efterladte ægtefæller giver plads til at dele sorgen, håbet og livet videre med andre i samme situation. …

Annoncer