Par-3 kan nu tages hjemme fra sofaen

Opbakningen til online ægteskabskurser under corona har inspireret Indre Missions Familiearbejde til en ny udgave af Par-3 kurset. Førstegangsforældre kan således arbejde med de gode og udfordrende ting i parforholdet hjemmefra.

Par-3-samtalehæftet gør det muligt at tage forløbet derhjemme.

Forløbet Par-3, der er for par, der venter eller lige har fået deres første barn, kan nu tages som et samtaleforløb hjemme i sofaen. Dermed er det blevet mere fleksibelt end de tidligere kursusdage, da man kan tage forløbet, når det passer én, og dele det op over flere gange.

Missionær og familiekonsulent Katja Aagaard Steffensen fortæller, at der har været en dalende tilslutning til Par-3-kursusdagene.

»Ved at gøre det til et hjemmeforløb når vi mange flere - og især de par, som ikke har lyst til at komme til en kursusdag. Vi så et kæmpe behov for den type forløb, da rigtig mange par deltog i de online ægteskabskurser, som var under corona. Når vi arbejder med vores parforhold hjemmefra, er der ikke andre, der lytter med eller ser, at vi deltager. Jeg tror, at disse to ting kan afholde nogle fra at deltage i en fysisk kursusdag,« siger Katja Steffensen.

»Vi ser stadig et behov for, at man får sat ord på både de ting, der er gode, det, der udfordrer, og de helt nye tanker, følelser og udfordringer, som opstår, når man bliver forældre første gang. Og da parrene ikke kunne komme til os, kommer vi til dem.«

Hun opfordrer deltagerne til at tale med et erfarent forældrepar, som stadig kan huske, hvordan det var at blive forældre.

Samtaleforløbet kan købes på familiearbejdets hjemmeside og indeholder fire undervisningsvideoer og et samtalehæfte.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Indre Mission afviser påstand om omvendelsesterapi
Indre Mission er for nylig blevet nævnt i medierne i forbindelse med en debat om omvendelsesterapi. Hans-Ole Bækgaard afviser, at Indre Mission skulle…
Hun bad om et tegn og fandt et nyt job
Et stillingsopslag dukkede op, mens Anja Kastbjerg og familien stod midt i planerne om at flytte til Vejle-området. Den 7. september begynder hun på…
Nye generationer skal kende Indre Missions historie
To omvandrende historiebøger har sat sig for at formidle højdepunkterne i Indre Missions historie i en ny podcastserie. Først afsnit er allerede ude. …

Annoncer