Plads til sorg på Børkop Højskole

Et voksende behov blandt eleverne fik Børkop Højskole til at etablere en sorggruppe i samarbejde med Ungdomspræsteriet i Vejle.

Børkop Højskole har de seneste år dannet ramme om sorggrupper for elever, der har mistet en nærtstående. Foto: Anette Maria Ingemansen

Børkop Højskole har de seneste år dannet ramme om sorggrupper for elever, der har mistet en nærtstående.

Sorggruppen er opstået ud fra et behov frem for en fast plan, fortæller lærer og viceforstander Anders Erbs.

"Det begyndte for omkring fem år siden, hvor vi havde flere elever, der havde mistet en far. Vi talte om det på et lærermøde og undersøgte muligheden for en sorggruppe," fortæller han.

Initiativet lå stille et stykke tid, indtil nogle elever sidste år begyndte at efterspørge det. Højskolen tog kontakt til fagpersoner, der kunne stå for gruppen i form af Ungdomspræsteriet i Vejle.

"Vi gik ind i det, fordi vi syntes, at det gav mening. De unge passede sammen, fordi de havde en fælles hverdag på højskolen," siger ungdomspræst Anders Michael Grønfeldt fra Ungdomspræsteriet i Vejle Provsti, som i forvejen har flere sorggrupper for unge.

"Eleverne kan altid tale med os, men det var godt med nogle udefra, som har erfaring med netop det her," forklarer viceforstander Anders Erbs.

Mødt med kærlige øjne

For højskolen handler det først og fremmest om at skabe plads som på det seneste hold, hvor fem unge har taget del i sorggruppen.

"Vi vil gerne understøtte det, hvis der er elever, der har brug for det. Det er et forum, hvor de kan tale sammen," siger Anders Erbs.

Og netop rammen betyder noget, oplever han.

"Højskolen er et sted, hvor eleverne er i et sårbart, trygt miljø. De bliver set på med kærlige øjne," forklarer viceforstanderen.

Det gør en forskel, når det svære skal deles.

"Hvis man åbner op, er der nogen, der griber én."

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Glow gør klar til sin største koncertproduktion nogensinde
På tirsdag går det amerikanske band For King and Country på scenen i Forum Horsens. Koncerten bliver den største produktion, Glow nogensinde har stået…
Unge tager stafetten på flere bibelcampings
Flere steder træder unge ind som både deltagere og frivillige på Indre Missions bibelcampings. Samtidig finder nye familier og førstegangsdeltagere…
Majken ville ud i verden – men så kom verden til hende
I 25 år har Majken Rokni undervist nydanskere i grammatik og udtale, men for hende er danskundervisningen først og fremmest en vej til relationer og…

Annoncer