Præster prioriterer samtalen med Indre Mission

For anden gang indbød Indre Mission præster til foredrag og drøftelse af samarbejdet mellem kirke og missionsfolk. 12 præster takkede ja til invitationen.

Tolv af præsterne i området omkring Vejle havde taget imod IM’s invitation til en samling om samarbejde og muligheder i mission.

Indre Mission ønsker at styrke relationen til præster, som deler bevægelsens vækkelses- og missionssyn. I foråret blev den første regionale samling afholdt i Herning, og den 6. oktober mødtes en gruppe i missionshuset i Vejle.

I de seks omkringliggende provstier havde lidt over 30 præster fået en invitation, hvoraf tolv deltog i samlingen, men flere ville gerne have været med, oplyser Indre Missions formand, Hans-Ole Bækgaard.

Deltagerne hørte et foredrag ved Kurt E. Larsen fra Menighedsfakultetet med emnet: »En forening af troende præster og lægfolk i missionsarbejdet - en krumtap i IM’s 160 års historie. Hvordan kan det komme til udtryk i dag?«

»Det gav anledning til en god drøftelse, hvor det blandt andet blev tydeligt, at de lokale forhold spiller en afgørende rolle for muligheder for mission. Og at det er vigtigt med en god og tillidsfuld kontakt mellem præst og missionsfolk,« forklarer Hans-Ole Bækgaard.

Derudover præsenterede medarbejdere i Region Syd en række af IM’s tilbud og ressourcer, som sogne-, valg- og frimenigheder kan gøre brug af.

»Opbakningen viser, at disse samlinger prioriteres. Man ønsker at være bevidste om det, vi har til fælles, og hvordan man kan styrke samspillet,« forklarer Hans-Ole Bækgaard, der udtrykker tilfredshed med fremmødet.

»Som præster og lægfolk kan vi mere sammen, og vi har brug for gensidig støtte, inspiration og opmuntring i arbejdet med mission og diakoni.«

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Fællessang vækkede barndomsminder hos førstegangsdeltager
Birgit Kofod Keseler var blandt de 750 deltagere ved Syng den igen i Skjern. Hun kendte nogle af sangene fra barndommen, lærte nye og er ikke i tvivl:…
Store IMU-fællesskaber vokser, men de små er stadig vigtige
En optælling efter sommerferien viser, at næsten 1100 unge er fordelt på 45 IMU-fællesskaber af meget forskellig størrelse. Landsleder Filip Bangura…
Indre Mission med i samarbejde om tv-serien The Chosen
Asbjørn Asmussen forlader stillingen som kommunikationschef i IM for at blive leder af et dansk fælleskirkeligt projekt, som vil bruge serien til at…

Annoncer