Rund dag fejret med iranske kokosmakroner og festtale om håb

Det internationale fællesskab i Bording Bibelcafé fejrede 10-års fødselsdag i april.

Glade deltagere fyldte Bording Bibelcafé ved fejringen af caféens 10-års jubilæum, hvor både brugere, frivillige og samarbejdspartnere var samlet til fællesskab, musik og fest. Foto: Privat

Torsdag den 30. april markerede Bording Bibelcafé 10-års jubilæum med en festlig fejring af det internationale kristne fællesskab, som gennem årene er vokset frem omkring caféen i byens missionshus.

Brugere, frivillige og mange af dem, som gennem årene har støttet arbejdet både lokalt og på afstand, var blandt de 80 festdeltagere.

Asylbandet leverede musikken, og derudover var der dækket op med et stort kagebord. To iranere havde brugt hele dagen i køkkenet på at bage lagkager, og gæsterne kunne også nyde iranske kokosmakroner samt kagemand og lagkager bagt af frivillige.

Håb skal gives videre

Biskop i Viborg Henrik Stubkjær holdt en festtale om Bibelcaféens betydning og opmuntrede til at fortsætte arbejdet.

"Som kristne er vi kaldede til at være håbsbærere i verden. Håbet er ikke en optimisme grundet i vores egen formåen. Håbet henter sin grund i Guds kærlighed til verden," sagde biskoppen blandt andet.

Han understregede samtidig, at håbet udspringer af Guds nåde og kærlighed og må gives videre til andre gennem både bøn og praktisk handling.

"Bøn og handling er en dobbelthandling ligesom åndedrættet. Må Helligånden fortsat være med jer, vejlede og ommøblere, så I bevarer håbet og styrkes og får mod til at udholde og fortsætte jeres fantastiske indsats," lød det i talen.

Bording Bibelcafé er et samarbejde mellem Folkekirken, Indre Mission-samfundet i Bording, Luthersk Mission og Folkekirkens Migrantsamarbejde.

Gennem ti år har caféen været et samlingssted med fokus på fællesskab, tro og støtte til mennesker med international baggrund, blandt andet beboere på Kærshovedgård.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Nyt salmebogstillæg vil give flere perspektiver på salmesangen
Seks kirkelige organisationer står bag et nyt salmebogstillæg, som efter planen skal udkomme i 2028 og bidrage med større teologisk bredde i…
Naja vil gøre det lettere at være frivillig
Naja Koefoed er ny konsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, hvor hun vil gøre det lettere for frivillige at skabe fællesskaber, hvor børn…
Ny ungdomskonsulent er dus med IMU
27-årige Andreas Tinggaard Nielsen har selv været en del af IMU og har de seneste år forkyndt i fællesskaberne. …

Annoncer