Sæt retning for kirken i din by

Indre Mission opfordrer i ny kampagne til at deltage i efterårets menighedsrådsvalg.

»Menighedsrådsvalget er en unik mulighed for at sætte retning for kirken i din by,« siger Søren Fibiger Olesen i en video, som netop er offentliggjort på indremission.dk/mr.

Det er samtidig et hovedbudskab i Indre Missions aktuelle kampagne for, at man deltager i efterårets menighedsrådsvalg.

Søren Fibiger Olesen er ressource-koordinator i IM og leder af initiativet Kirkens liv og vækst, der tilbyder ressourcer og rådgivning til det lokale sognearbejde. I videoen peger han på mange af de områder, som menighedsrådene har ansvar for, og på, hvorfor det giver god mening at engagere sig i det lokale menighedsråd.

»I Menighedsrådet får du stor indflydelse på, hvilke aktiviteter der skal afholdes i dit sogn, og dermed også på, hvordan evangeliet bliver formidlet i din by,« forklarer han.

Orienteringsmøder 14. maj

Landsforeningen af Menighedsråd peger i sit valgmateriale på, at det mange steder er vanskeligt at finde kandidater til menighedsrådet, og at der skal arbejdes målrettet på at opfordre kandidater til at stille op. Det er en udfordring, som IM gerne vil hjælpe med.

I den seneste nyhedsmail fra Kirkens liv og vækst peger Søren Fibiger Olesen på to ting, som IM’s venner bør forholde sig til: For det første at der er brug for kandidater med syn for kerneopgaven – forkyndelsen af evangeliet. Og for det andet, at det er vigtigt med en åben og ærlig forventningsafstemning. Her opfordrer han til, at man deltager i de lokale orienteringsmøder, som afholdes i alle sogne den 14. maj.

Inspirationsteam er klar til hjælp

Der er tidligere sendt information ud til alle landets menighedsråd om IM’s tilbud og hjælp til det lokale menighedsråd og kirkens ansatte. Og ved formands- og kasserermøderne orienteres der i disse uger blandt andet om forberedelserne til menighedsrådsvalget.

Et af tilbuddene er personlig og konkret rådgivning fra et team af erfarne menighedsrådsmedlemmer, som gerne stiller deres viden til rådighed for både nuværende og kommende menighedsrådsmedlemmer.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Kunsten behøver ikke at forklare sig
På konferencen FRYD i Aarhus blev tro og kreativitet udforsket gennem kunst, musik og ord. For Helle Viftrup Kristensen handler det om at bringe…
Nyt salmebogstillæg vil give flere perspektiver på salmesangen
Seks kirkelige organisationer står bag et nyt salmebogstillæg, som efter planen skal udkomme i 2028 og bidrage med større teologisk bredde i…
Naja vil gøre det lettere at være frivillig
Naja Koefoed er ny konsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, hvor hun vil gøre det lettere for frivillige at skabe fællesskaber, hvor børn…

Annoncer