Teenagere hungrede efter bibel og bøn

Der var deltagerrekord på Bibelcamping for alle i uge 30, og på teencampen MTC blev teenagere klogere på Bibelen.

Der var god stemning på MTC. Foto: Privat

Det regnede gevaldigt i uge 30, og det prægede også Mørkholt Strand Camping. Men det holdt ikke campisterne væk, tværtimod. De væltede ind, så campingchef Ole Korsholm Nielsen på et tidspunkt konstaterede, at der i hans tid som campingchef aldrig havde været så mange deltagere i Bibelcamping for alle. Det betød også fuldt hus til de forskellige aktiviteter.

»På trods af regnen var der en vældig god stemning,« fortæller Emil Schousboe, der var én af deltagerne.

På en del af campingens område huserede 230 deltagere i MTC (Mørkholt Teen Camp), der flere steder var forvandlet til søområde på grund af regnvejret.

»På et tidspunkt blev vi nødt til at flytte en campingvogn, og vi havde tørrestativer i mødeteltet, fordi nogle af deltagernes tøj var vådt,« fortæller Mathias Steengaard, der var lejrchef.

Bønnen fyldte meget

Han fremhæver, at der var stor opbakning til de aktiviteter og seminarer, der blev holdt.

»Bibelen blev hevet meget frem, og flere deltagere holdt eget bibelstudie i forteltene. Nogle ledere blev inviteret med, så de svære ord kunne forklares,« siger lejrchefen.

Han glæder sig over, at også bønnen fyldte rigtig meget på MTC.

»Der var mange, som gjorde brug af forbøn og samtale,« forklarer han.

»Helt generelt er MTC et sted, hvor det er tydeligt, at Helligånden arbejder. Jeg hørte for eksempel en deltager sige, at hun ikke havde set sig som kristen, men efter ugen på MTC måtte hun nok undersøge mere og snakke med sine venner om Jesus.«

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Forkyndelse bliver centralt for ny missionær i Region Midt
Lars Jørgen Bjærre bliver ny missionær i Region Midt. Den 33-årige teolog vil især bruge sin nye rolle på at forkynde Guds ord, møde…
Fællessang vækkede barndomsminder hos førstegangsdeltager
Birgit Kofod Keseler var blandt de 750 deltagere ved Syng den igen i Skjern. Hun kendte nogle af sangene fra barndommen, lærte nye og er ikke i tvivl:…
Samler 800 stemmer i Holstebro
For 25 år siden samlede to unge omkring 100 mennesker til den første Lovsangsfest i Holstebro. I dag fylder 800 unge hallen, når musik, forkyndelse og…

Annoncer