Tværkulturelle sommerlejre samler familier og skaber fællesskab

Deltagere fra mange nationaliteter oplever ferie med indhold, bibelundervisning og forkyndelse i trygge og inkluderende rammer.

Sommeren har budt på flere tværkulturelle sommerlejre, hvor lønnede medarbejdere og frivillige fra Indre Mission har skabt rammer for ferie med indhold for både familier og enkeltpersoner. Der var blandt andet sommerlejre på Hørby Efterskole i Nordjylland og på Børkop Højskole.

Sommerlejren på Børkop Højskole havde fuldt hus, og der var en god stemning. Lejren var især præget af deltagere fra Eritrea. Mange af dem kommer år efter år og inviterer hinanden med.

»Det er på mange måder et års gensyn for disse familier. Det er især mødre og børn, der deltager, men i år var der lidt flere fædre med. Vi arbejder fortsat på at få flere fædre med, selvom det ikke altid lykkes,« siger landsleder i IM’s tværkulturelle arbejde Krista Rosenlund Bellows.

Sommerlejren på Hørby Efterskole havde deltagere fra 14 forskellige nationaliteter.

»Det var en god lejr, hvor der var flere nye familier med,« fortæller landslederen.

Sommerlejre til en lav pris

Indre Mission samarbejder desuden med Luthersk Mission om en lejr på Hestlund Efterskole og henviser til en lejr på Løgumkloster Efterskole, som Luthersk Mission og Folkekirkens Tværkulturelle Center i Kvaglund ved Esbjerg står bag. Desuden havde Folkekirkens Migrantsamarbejde to sommerlejre for iranere og afghanere.

Dermed er der en lang række muligheder for, at nydanske familier og singler kan få tilbud om et ferieophold med indhold på en tværkulturel sommerlejr et sted i Danmark.

»Det er ferie med afslapning, samvær med venner, hygge om aftenen, bibelundervisning og forkyndelse. Det vigtigste er, at det foregår i et kristent miljø til en lav pris, så også familier på overførselsindkomst har råd til at deltage,« forklarer Krista Rosenlund Bellows.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Nyt salmebogstillæg vil give flere perspektiver på salmesangen
Seks kirkelige organisationer står bag et nyt salmebogstillæg, som efter planen skal udkomme i 2028 og bidrage med større teologisk bredde i…
Naja vil gøre det lettere at være frivillig
Naja Koefoed er ny konsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, hvor hun vil gøre det lettere for frivillige at skabe fællesskaber, hvor børn…
Ny ungdomskonsulent er dus med IMU
27-årige Andreas Tinggaard Nielsen har selv været en del af IMU og har de seneste år forkyndt i fællesskaberne. …

Annoncer