Unge familier vælger Lystruphave Bibelcamping

Vækst og glade dage præger bibelcampingpladsen syd for Silkeborg, hvor mange nye er kommet til

Biltræk gav pladsens teenagere sved på panden.

220 deltagere i alle aldre er i denne uge samlet om forkyndelse, lovsang, bøn og samtaler. Det er 30 flere end sidste år, og det er særligt unge familier, som er kommet til, forklarer campingchefen Henrik Dideriksen, der glæder sig over fremgangen.

"Der er en fantastisk stemning og glæde over hele linjen," fortæller Henrik Dideriksen, der fremhæver forkyndelsen, det dygtige lovsangsband og samtaler og forbøn mellem deltagerne.

"Vi har også haft en god tur til Silkeborg, hvor vi snakkede med folk på gågaden. Flere unge tog glade imod Ny Testamente og indbydelsen til møder på bibelcampingen," fortæller Henrik Dideriksen.

Men der er også tid til mere sociale og hyggelige aktiviteter på pladsen. Et af højdepunkterne er markedet med auktioner og salg af nyt tøj, som er foræret af forskellige sponsorer. Det samme er en splinterny cykel, som er hovedgevinsten i et lotteri.

For de yngre og energiske er der biltræk, vandkonkurrencer, boldspil og mange andre lege.

Lystruphave Bibelcamping holdes ved Lystruphave Efterskole, som ligger ved Kulsø syd for Silkeborg. Bibelcampingen slutter torsdag den 18. juli.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Josiah Queen forvandlede TRAIN til en lovsangsfest
Den amerikanske musiker Josiah Queen spillede sin første koncert i Danmark for et udsolgt TRAIN i Aarhus. Koncerten udviklede sig til en lovsangsfest…
Ny rapport udfordrer vanetænkning i Indre Mission
Missionshuse og ugentlige aftenmøder bliver ikke nødvendigvis krumtappen i IM’s arbejde i fremtiden. Det vurderer en ny rapport, som i denne uge blev…
Konferencen FRYD giver kunsten plads i kirkelivet
Den 24. oktober inviterer Indre Mission for tredje gang til FRYD i Aarhus med workshops, kunstnere og fokus på mødet mellem tro og kunstneriske…

Annoncer