Vi skal bede om vækkelse og nye medarbejdere

IM-fællesskaberne i Region Øst har fokus på mission. Nye tilbud, kristendomskurser og bøn skal bane vejen for en stigende tilslutning til IM's arbejde.

Lovsang i Bethesda er et af de arrangementer i det østlige Danmark, som oplever stigende tilslutning.

Det kendetegner IM-fællesskaberne og IMU-grupperne i Region Øst, at de er stolte af arbejdet og glade for at være en del af det kristne fællesskab. Det fortæller regionsleder Kurt Kristensen, der fremhæver den nye kirkehøjskole på Bornholm og formiddagshøjskolen i missionshuset Bethesda i København, hvor der kommer rigtig mange. Han nævner også arrangementet Lovsang i Bethesda.

»Det har slået sig rigtig fast som et lovsangstilbud, der samler mange. Faktisk har vi haft en stigende tilslutning, så der i september deltog 165,« siger regionslederen, der glæder sig over, at flere unge finder vej til regionens IMU-fællesskaber.

Han ser frem mod et nyt tiltag for københavnske konfirmander, som også kommer til at foregå i Bethesda.

Bedesamlinger forandrer mennesker

Kurt Kristensen fremhæver, at IM-fællesskaberne i regionen har fokus på mission.

»De vil gerne satse på mission og især på kristendomskurser. Vores erfaringer med kurset viser, at folk gerne vil høre mere om kristendommen,« siger han.

»Vi arbejder på, hvordan vi kan plante nogle møder strategiske steder i regionen, hvor mennesker i et større område kan komme og høre den slags forkyndelse, som vi kan byde ind med.«

De nye initiativer bliver fulgt op med øget fokus på bøn.

»I sommer fik jeg en stærk tanke om, at vi skal bede om vækkelse og for nye medarbejdere. Lige nu mødes vi forskellige steder på Vestsjælland og i København, og snart gør vi det også i Nordsjælland. Jeg mærker, at bønnesamlingerne forandrer mennesker. De styrker frimodigheden og glæden,« fortæller Kurt Kristensen.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Kunsten behøver ikke at forklare sig
På konferencen FRYD i Aarhus blev tro og kreativitet udforsket gennem kunst, musik og ord. For Helle Viftrup Kristensen handler det om at bringe…
Nyt salmebogstillæg vil give flere perspektiver på salmesangen
Seks kirkelige organisationer står bag et nyt salmebogstillæg, som efter planen skal udkomme i 2028 og bidrage med større teologisk bredde i…
Naja vil gøre det lettere at være frivillig
Naja Koefoed er ny konsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, hvor hun vil gøre det lettere for frivillige at skabe fællesskaber, hvor børn…

Annoncer