Andreas O. S. Damm

Fritidsansat i DFS

Haderslevvej 22A
6070  Christiansfeld
61 79 33 43
andreas@soendagsskoler.dk


Fokusområder

Klubbesøg hos juniorer, events for juniorer

LIDT OM MIG SELV

Jeg er frivillig brandmand og arbejder som vagtoperatør. I fritiden elsker jeg at være sammen med min familie og vennerne. Jeg har jagttegn, og så har jeg to hunde, hvor den ene er blevet trænet til at oppsore rotter i mit tidligere arbejde som skadedyrstekniker. 

Jeg er nærmest opvokset på Tonneshøj og er stadig med i bestyrelsen på lejren. JEg er gift med Linda, og vi fik en herlig søn, Johannes, i 2019. 


JEG BRÆNDER FOR ...

  • Evigglad! Den har en stor plads i mit DFS-hjerte. Jeg har for år tilbage kørt 1 år med Keld og Evigglad på Sjælland og var dengang også af og til selv afsted til forskellige arrangementer. I dag er jeg stadig nogle gange ude med Rudolf. Den glæde, Evigglad kan bringe frem i børnene, det er bare guld værd!
  • Juniorer! Har du juniorerne - og evt. en god idé til et event eller et pop up-arrangement - så vil jeg rigtig gerne hjælpe jer med at lave en fed dag for dem.
  • At lære ting hands-on. Jeg lærer nye ting med hænderne, og ved, at mange juniorer har det på samme måde. Det vil jeg gerne bringe i spil, når jeg kommer ud til jer. Jeg kan fx fortælle en masse med ”rod fra køkkenskuffen”. Det plejer at være givende - og ret sjovt.

DU KAN BRUGE MIG TIL ...

  • At give en hånd med i juniorklubben, når I skal lave noget, hvor der er brug for en mere.
  • Forkyndelse og undervisning for juniorer. Udfordr mig med et emne!
  • Events for juniorer. Brug mig som den ekstra hånd, såvel i planlægning som i udførsel.
  • Komme ud med Evigglad.
  • Jeg tager ud omkring bopælen i en radius af ca. times kørsel på hverdagene, evt. lidt længere i weekenden.