Filip Skov Skjerning

Regionsleder i Øst

Sølodden 27
2760  Måløv
29 93 69 96
filip.s@indremission.dk

Lidt om mig selv

Jeg er gift, har fire børn og bor i Måløv lidt uden for København. Jeg er uddannet cand. mag. i musikvidenskab fra Københavns Universitet og spiller saxofon og klaver. Jeg spiller i en jazz-kvartet og holder meget af jazz og funk, men har i øvrigt en ret bred musiksmag.
Jeg har arbejdet en del år som musikkonsulent i Indre Mission, men skiftede i 2023 til stillingen som regionsleder i Region Øst. Jeg holder stadig gerne mødeaftner, hvor sang og musik har en stor rolle.


Jeg kan tilbyde

En vigtig brik i livets puslespil
Er jeg ikke bare en ubetydelig lille brik i det store billede? Hvad er meningen med det hele, og spiller det nogen rolle, hvad jeg gør?
Igennem forkyndelse og sang sættes fokus på, hvilken betydning og rolle vi hver især har i Guds stor plan.

Fra påske til Kristi Himmelfart
Fra Jesus opstod fra de døde påskemorgen og frem til at han stiger til himmels, er en periode, der både er fyldt af glæde og forvirring hos hans disciple. Der er mange paralleller til vores liv, hvor vi både kan glæde os over frelsen i Jesus, mens vi samtidig venter på den endelige forløsning. Lever vi også i en tilsvarende blanding af glæde og til tider forvirring og modløshed? Og hvordan kan håbet få god plads i vores liv i alt dette?
Vi ser på emnet gennem bibeltekster, forkyndelse og sange.

Bibelens musik, sange og salmer
Musik, sang og salmer er med i Bibelen fra før syndfloden til de sidste sider i Johannes' Åbenbaring og spiller en vigtig rolle i både Gammel og Ny Testamente. Vi kigger på nogle af de steder, der omtaler musik og sang på Bibelens tid og trækker paralleller til nutidens brug af musik og sang i den kristne kirke.

Salmernes bog på noder
Salmernes bog i Bibelen er en samling af sange og salmer, som har været brugt i det gamle Israel, og mange sange og salmer i vores nutidige kirkelige sangskat henter inspiration fra Salmernes Bog. Vi vil se på temaer og salmetyper i Salmernes Bog og synge nogle af de sange, der gennem tiden er skrevet med inspiration i Bibelens salmer.

Jeremias
En præsentation af Jeremias' bog i Bibelen og nedslag i forskellige temaer i bogen.