13.500 deltog i sommerens teltmøder og bibelcampings

Mange har brugt sommeren på en af Indre Missions bibelcampinger. Flere deltagere søger forkyndelses- og lovsangsmøder end tidligere, og ikke alle har deres gang i kirker og missionhuse til dagligt.

500 af årets bibelcampingdeltagere befandt sig på Skovgårde på Djursland.

Utallige mennesker har fået en skøn buket sommeroplevelser ved at deltage i Indre Missions teltmøder og bibelcampings i løbet af sommeren. I alt har 13.500 personer været en del af en mangfoldighed af spændende sommerarrangementer.

»Det er særdeles glædeligt med den store deltagelse ved årets bibelcampings og teltmøder. Bag disse tal hører jeg om en positiv tendens, hvor der er øget deltagelse ved forkyndelses- og lovsangsmøder i forhold til tidligere, hvor der har været nogle campister, som i mindre grad deltog ved møder,« fortæller generalsekretær Jens Medom Madsen.

»Det er ligeledes tydeligt, at teltmøder, Å-festival og bibelcampings rummer mange, der ikke ellers har deres engagement i menigheder og missionshuse. Det er meget glædeligt, at også disse finder glæden ved at være en del af det kristne fællesskab i sommerlandet og dermed lytter til evangeliet.«

Generalsekretæren udtrykker også sin glæde over den seneste tilføjelse til rækken af bibelcampingsteder, Dragstrup Seniorcamping, som har haft en positiv start.

»Det er godt at se, når muligheder opstår og bliver grebet.«

Sommerforkyndelse på imedia.dk

En rig mængde forkyndelse og undervisning fra Indre Missions bibelcampings er blevet samlet på platformen imedia.dk.

»Dette omfatter 43 videoer med forkyndelse og bibeltimer fra fire bibelcampings: Seniorcamping 1 & 2 på Mørkholt, Familiecamping på Mørkholt, Bibelcamping for alle på Mørkholt og Hjallerup Bibelcamping. Der er også hele 91 podcastafsnit med forkyndelse og bibeltimer fra otte forskellige bibelcampings, herunder Seniorcamping 1 & 2 på Mørkholt, Familiecamping på Mørkholt, Bibelcamping for alle på Mørkholt, Hjallerup Bibelcamping, Skovgårde Bibelcamping, Hurup Bibelcamping og Lystruphave Bibelcamping,« fortæller kommunikationskonsulent Dorthe Lindbjerg.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Hotel Hebron er tilbage i topform
Der har været så godt som udsolgt på Hotel Hebron i løbet af sommeren, og hotellets belægning ligger 11 procent over gennemsnittet i København.  …
Motiverede unge genstarter IMU i Stjær/Galten
Der har været efterspørgsel efter et lokalt fællesskab for unge kristne og efter en pause, er der igen IMU i Stjær/Galten Missionshus. …
Over 1100 IMU’ere er engageret i IMU-fællesskaberne
En rundspørge har vist, at over 1100 unge er aktive i IMU's godt 50 fællesskaber landet over. Mange steder har oplevet en stigning i antallet af…

Annoncer