Der var lagt op til sommerleg og hygge, da Indre Mission i Hammerum arrangerede bilorienteringsløb torsdag den 9. juli.
»Det var ligesom, der manglede noget, når der ikke var bibelcamping eller sommerlejr. Man kunne få forkyndelse på nettet, men det at kunne tumle og lege var der ikke. Så vi lavede et billøb, der levede op til alle coronaforskrifter,« fortæller Karen Markussen, der er konsulent i Søndagsskolerne.
I egnen omkring Hammerum var der lavet en rute på omkring 30 kilometer med en række poster, som skulle løses på forskellige måder. Hvert hold fragtede sig i bil fra sted til sted. Det gjaldt om at gennemføre ruten på kortest kørte kilometer.
Seksten bilhold deltog, og de fik en sjov aften, som blev rundet af med præmieoverrækkelse og andagt.
»Vejret var godt, posterne fungerede, og folk levede sig helt ind i det,« siger Karen Markussen