34 børn sang igennem på Gospel-kids Festival på Bornholm

To af deltagerne ved årets sidste Gospel-kids Festival nød både at synge og at lære nyt om Gud.

Ud over sang og dans stod weekenden på hygge, leg og spil.

34 glade børn deltog i Gospel-kids Festivalen, der i weekenden 1.-2. oktober blev afholdt på Bethesda-lejren på Bornholm. To af deltagerne var Joy Mogensen og Asta West Andersen, der begge er 11 år, og de var begejstrede for at kunne være sammen med andre børn om at synge.

»Jeg kan godt lide, at vi synger kristne sange, og så kan jeg bare virkelig godt lide at være her,« siger Joy begejstret.

Pigerne er enige om, at det giver noget godt at synge om Gud, og Asta nævner, at sangene nogle gange kan lære dem noget nyt om Gud og Bibelen.

»Jeg har en yndlingssang fra Gospel-kids. Den er fra Fadervorcd’en, og den hedder Amen. Jeg kan godt lide teksten, for den forklarer, hvad ordet Amen betyder, og det havde jeg faktisk aldrig tænkt over, før jeg hørte den,« siger Asta.

Efter to intense dage, hvor sangene og koreografien blev øvet adskillige gange, sluttede weekenden med en koncert søndag eftermiddag.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Indre Mission er langt fra indsamlingsmål
Gaveindtægterne falder fortsat. Trods positive udsigter tidligere på året tyder meget nu på, at Indre Missions regnskab er på vej mod et underskud.  …
Ny lovsang sætter ord på håb om forsoning og heling
Agnete Thidemann Kristiansen har skrevet en ny lovsang med titlen Kom og Hel. Den er netop udkommet på worshiptoday.dk. …
Ny kirkeminister vil kæmpe for kristne værdier
Hans-Ole Bækgaard har været glad for samarbejdet med Louise Shcak Elholm, men ser frem til at lære den nye kirkeminister Morten Dahlin at kende.  …

Annoncer