Bibelcampister samlede ind til nye stole

En markedsdag og et sponsorløb er en fast tradition på Lystruphave Bibelcamping

Flere af deltagerne havde medbragt boder, hvorfra der blev solgt tøj, legetøj, træskærerarbejde og meget andet, da Lystruphave Bibelcamping holdt markedsdag. Desuden kunne deltagerne købe nybagte vafler, mens de ventede på sponsorløbet, hvor børn og voksne skulle løbe så mange omgange som muligt i løbet af en halv time på en 450 meter lang rundstrækning. Pengene gik i år til nye stole i mødeteltet.

"Markedsdagen er en hyggelig tradition, som hele pladsen bakker op om. Og i år fortsatte markedsdagen om aftenen med salg af vafler, mens vi så EM-fodbold på storskærm i det store telt," forklarer Hanne Skindhøj, som var en af arrangørerne bag markedsdagen.

Lystruphave Bibelcamping havde ikke fuldt hus i år, og det skyldes nok især frygten for coronasmitte, mener Hanne Skindhøj. "Jeg tror, nogle af dem, som plejer at være med, har været lidt nervøse, men i løbet af bibelcampingen har vi været 370 personer, så det er ikke så få endda."

For at komme ind på pladsen skulle deltagerne registrere sig og vise coronapas. Desuden var der skruet op for rengøringen, og stolene var sat op med ekstra afstand i teltene.

"Det har nok været sværest for børnene, som ikke har kunnet synge i deres telt. Så i stedet har de måttet synge udenfor," siger hun.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Indre Mission samler bredt til bibelcampings
Kreativiteten og mangfoldigheden blomstrer rundt ved Indre Missions mange bibelcampings, som i år holdes 14 forskellige steder rundt i landet. …
UngCamp 24: Silende regn og højt humør
UngCamp 24 samlede 800 unge om forkyndelse, undervisning, lovsang og masser af hygge og festlige sommeraktiviteter. …
Unge familier vælger Lystruphave Bibelcamping
Vækst og glade dage præger bibelcampingpladsen syd for Silkeborg, hvor mange nye er kommet til

Annoncer