Til september runder Indre Mission 160 år, og Hans-Ole Bækgaard, der er formand, peger på, at coronaen også vil påvirke bevægelsens arbejde et stykke ind i det kommende år. Derfor ser han frem til, at vaccinen mod corona gør sin virkning, så man igen kan samles fysisk i fællesskaberne.
"Coronatiden er en krisetid, som også rammer Indre Mission. Ikke kun økonomisk, men også socialt og åndeligt. Men en krise åbner også for noget nyt. Jeg er spændt på, hvordan det vil styrke og modne bevægelsen og missionsarbejdet," siger han og peger på én af udfordringerne ved krisen:
"Jeg tror, at der venter et stort arbejde med at vække flere fællesskaber socialt og åndeligt og have øje for dem, som kan opleve sig i periferien af fællesskabet. Vi skal hjælpe hinanden godt på vej ved at tale om udfordringerne og udvise omsorg og barmhjertighed."
Han opmuntrer IM-fællesskaberne til at fremme samtalen om, hvordan man styrker fælleskabet mellem generationer, og den store betydning et lokalt fællesskab har i at nå længere ud med evangeliet
Læs mere om formandens nytårstanker i impuls nr 1, hvor han Hans-Ole Bækgaard uddyber værdierne ved at stå i samme bevægelse.