For mange var onsdag den 27. maj en helt almindelig aften, men for Indre Mission i Holstebro var det en særlig aften. De er et af de første IM-fællesskaber, der åbner missionshuset igen, efter det har været lukket i mere end to måneder på grund af coronakrisen.
Flagene var sat frem, for der skulle festes. Indenfor stod velkomstkomiteen klar med store smil.
"Velkommen og husk lige at tage en snaps," sagde den ene og pegede med et glimt i øjet hen på flasken med håndsprit, der stod, så man ikke kunne komme uden om den.
Komiteen talte lige så stille antallet af deltagere, for efter reglerne kan der max være 50 i missionshusets store sal og 11 på balkonen.
Nogle rakte hånden frem til en hilsen uden at tænke over det.
"Vi må desværre ikke give hånd," sagde komiteen. Andre gik helt automatisk hen og ville hænge deres jakker op på en bøjle, men opdagede med en vis undren, at de var fjernet på grund smittefare.
Hilste med albuer og fødder
Tingene var ikke, som de plejede. Bordene i salen var fjernet, og stolene var placeret, så de overholdte afstandskravene. Den selvskrevne kage og kaffe var der heller ikke. I stedet var der lagt en flaske vand og en müslibar på hver stol.
"Jeg har ikke hørt nogen sige, at de har savnet kaffen. Det er tydeligt at se, at der er noget, som er langt vigtigere," sagde Tove Kviesgaard Kristensen, der er formand.
Folk kunne ikke give hånd eller kramme, selv om behovet var ekstra stort, når man ikke havde set hinanden i lang tid.
Derfor var ansigterne fyldt af store smil, der blev hilst med albuer og fødder til højre og venstre, og det var som om, at snakketøjet var blevet smurt til lejligheden.
Der blev skruet op for de samme stemmer under lovsangen, der indledte mødet klokken halv otte. Flere kneb en lille tåre under "Jubler hver en sjæl på jord". Efter en kort andagt var der mange, som greb muligheden for at fortælle om livet under coronakrisen, og hvordan det var at kunne mødes igen.
"Det er så dejligt at se jer alle sammen, og at vi kan mødes igen," sagde en deltager, og den grundtone gik igennem alle små historier.
"Det er gået op for mig, at fællesskabet i kirken og i missionshuset betyder langt mere end jeg lige troede. Det er så trosstyrkende at kunne synge og bede sammen," fortalte en yngre mor.
Lovsangen var vigtigere
Fællesskabet kunne ikke få nok af at lovsynge. Det blev tydeligt ved mødets afslutning. Indre Mission i Holstebro har valgt at følge Indre Missions anbefalinger om at holde korte møder, så planen var at stoppe klokken ni.
Men lovsangen kom til at fortsætte nogle minutter ud over det aftalte sluttidspunkt, for der var noget, som man ville have med. Det var en stående fælles proklamation af indholdet i sangen: "Navnet Jesus blegner aldrig."
De ville hurtigt i gang
Knap nok havde Indre Mission på landsplan meldt ud, at man igen kunne åbne missionshusene, før nogle fra bestyrelsen for Indre Mission i Holstebro mødtes for at lægge planer for, hvordan de kunne åbne hurtigt, for der var mange, som savnede fællesskabet.
De nærlæste Indre Missions vejledning og linkene til Sundhedsstyrelsens og Kirkeministeriets retningslinjer, og gik i gang med at omorganisere missionshuset. Der fulgte mindre omkostninger med.
"Da jeg kravlede rundt på gulvet og skulle måle, hvor mange mennesker der kunne være, fik jeg en lille skade," fortæller Tove, der i begyndelsen af det korte møde orienterede deltagerne om alle retningslinjer for at kunne mødes.
Hun kom også ind på omstændighederne om den manglende kaffe.
"I første omgang serverer vi ikke kaffe, for reglerne er svære at tilpasse," siger formanden, der oplyser, at 51 personer var tilmeldt aftenens møde.
Hun var én af de sidste, der gik hjem.
"Det var fantastisk at mødes igen og være sammen," fortæller Tove, der vurderer, at denne form for møder vil fortsætte et stykke tid.
Se vejledningen for genåbning af fællesskaberne på indremission.dk/corona.
