Eleverne er tilbage på Børkop Højskole

Siden midten af marts har Børkop Højskole været lukket. Nu er der igen liv og glade dage på skolen.

Onsdag den 27. maj gled flaget på Børkop Højskole til tops. Det var en stor dag, som alle havde set frem til. Børkop Højskole kunne ligesom alle andre højskoler igen slå dørene op og byde eleverne velkommen, efter de blev sendt hjem den 13. marts.

»Vi glæder os helt vildt over, at eleverne er tilbage. Det er noget, vi har set frem til i lang tid,« fortæller forstander Robert Bladt.

»Vi har i flere omgange troet, at vi fik lov at starte igen. Ikke mindst da efterskolerne fik lov at åbne. Så vi er taknemmelige, at vi igen er igang.«

Børkop Højskole har været igang med at tage alle de forholdsregler, der er nødvendige.

»Vi prøver at leve op til, at alle medarbejdere og elever bliver testet for corona, inden vi begynder,« siger forstanderen, der selv er blevet testet. Han pointerer: »Vi ønsker at lave en coronasikker genåbning af højskolen.«

Børkop Højskole vil gerne kompensere eleverne for alle de uger, de er gået glip af højskolelivet.

»Forårsholdet skulle egentlig stoppe den 6. juni, men vi har tilbudt eleverne at blive 14 dage mere. Vi indbyder dem til en festival, specielt designet for dem,« forklarer Robert Bladt, der er glad for, at alle elever er klar til 14 dage mere.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
UngCamp 24: Silende regn og højt humør
UngCamp 24 samlede 800 unge om forkyndelse, undervisning, lovsang og masser af hygge og festlige sommeraktiviteter. …
Unge familier vælger Lystruphave Bibelcamping
Vækst og glade dage præger bibelcampingpladsen syd for Silkeborg, hvor mange nye er kommet til
Vi får lov at så nogle små frø
90 teenagere er på konfirmandkursus på Frøstruphave Efterskole. Det giver Lea og Ida nye bibeloplevelser og venner. …

Annoncer