Et kapitel slutter snart for Ruth Tidemand Nielsen, der er regionsleder i Region Nord. Hun har valgt at gå på efterløn og stopper med udgangen af december. Hun gør det med en rigtig god følelse i maven, og hun er ikke et sekund i tvivl om, hvilken overskrift der skal sættes over hendes år i tjenesten.
»Jeg er fyldt af taknemmelighed til Gud. Det er ham, der skal have al æren. Dette har været min guide gennem de glade og de udfordrende tider. Jeg har hver dag sagt til Gud, at jeg stiller mig til rådighed for ham, for det er Gud, der kalder og sender. Og jeg har bedt ham give mig det, jeg har haft brug for. Gud har været trofast og har været med hele vejen,« fortæller Ruth, der er 65 år.
»Gud har båret mig og givet mig udholdenhed, når mine kræfter var ved at slippe op.«
Har følt sig privilegeret
Regionslederen fremhæver forholdet til medarbejderne i regionen og de øvrige kolleger i Indre Mission.
»Samarbejdet med medarbejderne har været en kilde til glæde og opmuntring, og det har givet mening for mig at være en del af regionsledelsen. Det har betydet meget, at jeg har været med til at lave visioner for arbejdet og bidrage til at sætte retning for forskellige projekter,« siger Ruth Tidemand Nielsen.
Hun taler varmt om de mange mennesker, hun har mødt gennem årene.
»Jeg har følt mig privilegeret ved at være sammen med mennesker og arbejde med dem. Jeg har virkelig nydt at lære de forskellige IM-fællesskaber at kende og lytte til, hvad der sker, og hvordan tingene udvikler sig,« fortæller regionslederen, der er noget af et bibelcampingmenneske.
Hun har været rigtig glad for at være rundt på bibelcampings i området. Hjallerup Bibelcamping betyder dog noget særligt, da hun har været med fra starten.
»Jeg har en del hjerteblod i den bibelcamping. Det er stort at være en del af fællesskabet og få en snak om livet og troen med mennesker.«
Vi skal gå ud
Hun nævner en væsentlig udfordring i tjenesten.
»Gentagne gange har jeg spurgt mig selv, hvorfor mennesker skal opsøge os i Indre Mission. Hvorfor skulle de engagere sig i vores missionshus og vores fællesskab, hvis vi ikke selv tager skridtet ud for at møde dem? Derfor mener jeg, at vi som kristne skal gå ud og møde mennesker der, hvor de er, med den samme kærlighed, som vi selv har modtaget,« understreger Ruth Tidemand Nielsen, der godt ved, hvad hun skal lave efter 1. januar.
»Når jeg træder ind i efterlønsperioden, ser jeg frem til at blive en ganske almindelig frivillig i et IM-fællesskab. Her kan jeg nyde følelsen af at høre til uden bekymringer om det overordnede overblik. Samtidig glæder jeg mig til at tilbringe tid med vores 15 børnebørn, en luksus, der ikke har fyldt så meget i min tidligere travle hverdag. Vi planlægger også at sætte vores hus til salg. Målet er at komme tættere på vores børn og børnebørn. Og så ser jeg frem til at kaste mig over strikning, kreative projekter og at nyde hyggelige stunder på café med mine veninder.«