Fordybelse i Guds ord skaber lyst til mere

IM og IMU samlede 25 deltagere til Bibellørdag i Hvide Sande. Fordybelsen i de bibelske tekster skabte stor begejstring og et ønske om dagen blev gentaget.

Lørdag den 26. oktober samledes 25 deltagere fra IM og IMU i missionshuset i Hvide Sande til et nyt initiativ: Bibellørdag for alle. Arrangementet, som Indre Mission i Region Syd og Midt stod bag, havde temaet »Når evangeliet bliver konkret« og bød på en grundig gennemgang af Efeserbrevet.

Dagen var fyldt med samtaler om tro, bøn, stilhed og fordybelse, og deltagerne fik også mulighed for at opleve naturen under en vandretur med poster, hvor udvalgte salmer fra Salmernes Bog blev læst højt.

Bibellørdagen blev rundet af med en skriftemålsgudstjeneste i Hvide Sande Kirke.

Behov for tekstfordybelse

Deltagernes respons var meget positiv efter bibellørdagen, fortæller konsulent Daniel Præstholm, der ser et klart behov for denne type arrangementer.

»Vi oplever, at der er stor efterspørgsel efter en dag, hvor fokus er på regulær tekstgennemgang og udlægning af Bibelen, fremfor tematisk undervisning,« forklarer han.

Flere deltagere udtrykte, at de havde fået lyst til mere af denne form for fordybelse.

Ifølge Daniel Præstholm var det særligt kombinationen af den intensive bibellæsning og muligheden for at bruge en hel dag på troen, der gjorde dagen så værdifuld.

»Vi var helt høje efter dagen og oplevede, at Gud havde velsignet os. Vi arbejder allerede på, hvornår vi kan gentage det.

Få inspiration og seneste nyt fra Indre Mission

Hver anden uge sender vi en mail med gode historier fra vores arbejde og inspiration til foreningsarbejdet. Du får også en smagsprøve på magsinet impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Ny struktur skal samle Indre Missions arbejde bedre
Tre arbejdsgrene og fælles fagområder skal give bedre overblik og gøre samarbejdet lettere i hele bevægelsen.
Dobbelt så mange på bornholmsk teenlejr
28 bornholmere tog på teenlejr på Bethesda. Det er dobbelt så mange som på tidligere lejre.
Troshistorier blev højdepunkt ved lokal takkefest
Personlige troshistorier i et uformelt talkshow-format opmuntrede fællesskabet ved takkefest i Hedensted Indre Mission. …

Annoncer