Forskellighed er en styrke

Vi må ikke blive for ens, lød det ved hovedbestyrelsesmødet, som havde fokus på mission og mangfoldigheden i bevægelsen.

Mandag 22. april var Indre Missions hovedbestyrelse (HB) samlet i Fredericia. En del af mødet var sammen med IMs regionsledere og landsleder og handlede om, hvordan IM tænker og taler om mission. 

IMU's landsleder Filip Bangua Fyhn og landslederen for DFS Jonatan Kiel Thorman indledte drøftelsen, og de pegede bl.a. på en uheldig skelnen mellem diakoni og mission og på vigtigheden af at have fokus på at lede til Jesus. Begge understregede også betydningen af, at være frimodige og tydelige kristne, der hvor man bor og har vores daglige gang.

Må ikke blive for ens

Et andet hovedpunkt på dagsordenen var en drøftelse af det tredje af de pejlemærker, som HB vedtog i efteråret 2022: ”Vi arbejder for at styrke tilknytning til og sammenhængskraften i bevægelsen – eksempelvis på tværs af generationer, livssituationer, demografi,  menigheder/fællesskaber og etnicitet.” Se alle pejlemærker her.

Konsulent Daniel Præstholm var inviteret til at indlede samtalen, og det gjorde han med påstanden om, at mangfoldighed er en styrke og en del af det kristne DNA. Han fremhævede hvordan dette præger IM på landsplan og udfolder sig gennem de mange arbejdsgrene og aktiviteter, men også at de lokale muligheder for mangfoldighed er anderledes. Her er der risiko for at man bliver for ens, og det kan det være usundt for kulturen og mulighederne for at række ud og favne bredt.

I grupper diskuterede HB efterfølgende bla. hvordan forkyndelsen og lokale tiltag kan åbne fælleskaberne for mennesker i flere forskellige livssituationer.

Anderledes årsmøde i 2025

Med Årsmødefestivalen på Mørkholt Strand Camping er det lykkedes at samle bredt på tværs af IM's store bagland. Men de øvrige en-dags årsmøder rundt i landet har haft svært ved at tiltrække IM-venner. Da det samtidig er besluttet at satse på konferencen ECHO i de ulige år, besluttede HB, at man i 2025 forsøger en ny model for årsmødet, som dels kræver færre ressourcer og dels kan nå længere ud og involvere de lokale fællesskaber. 

I 2025 bliver årsmødet derfor afholdt som et online-arrangement og lagt på en hverdagsaften, sådan at det kan følges direkte i de lokale fællesskaber. Datoen og formen er ikke fastlagt endnu, men det bliver med både beretning, regnskab og drøftelse indenfor en tidsramme, som passer med en lokal mødeaften.

Regnskabet godkendt

HB’s aprilmøde er også der, hvor forrige års regnskab skal godkendes. Økonomichefen redegjorde for regnskabets nøgletal og konstaterede, at tallene for 2023 ikke blev helt så røde, som det i løbet af året så ud til. Bl.a. takket være ekstraordinær god indtjening fra virksomhederne samt lavere omkostninger.

Økonomichef Henrik Kristoffersen understregede, at IM trods nogle års underskud står på et solidt og stabilt økonomisk fundament.

Den obligatoriske redegørelse for god fondsledelse viste, at IM opfylder kravene til bestyrelser for erhversdrivende fonde.

Hannah Christiansen indtræder i forretningsudvalget den 1. september 2024 og afløser Tonny Dall Sørensen, som i stedet er trådt ind i økonomiudvalget.

Hovedbestyrelsen mødes næste gang den 27. maj. 

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Ny støttefond gør bibelskoleophold billigere
Sammen med Indre Missions Missionspulje skal en ny støttefond gøre det billigere for unge at tage på bibelskole. 
Sport kan binde sammen på tværs af generationer
I august 2025 har Felix Rejser en tur til den spanske ø Fuerteventura. Det er en mulighed for en aktiv ferie i et kristent fællesskab på tværs af…
Seks uger fra idé til julemarked
Missionshuset Stjernens første julemarked var en succes og kalder på en gentagelse næste år.

Annoncer