Det mødte stærk kritik fra flere sider, da regeringen i lovforslaget om afskaffelse af store bededag også ville skrive betegnelsen "helligdag" ud af lukkeloven.
Det var i <link fileadmin/Dok/Organisation/Ledelse/hoeringssvar_om_lovforslag_til_afskaffelse_af_store_bededag_som_helligdag_jan2023.pdf - download>Indre Missions høringssvar den 18. januar</link>, at afskaffelsen af helligdagsbegrebet første gang blev bemærket og kritiseret.
Til Kristeligt Dagblad sagde Indre Missions formand, Hans-Ole Bækgaard, den 27. januar, at han frygtede, at man ved at fjerne ordet "helligdag" ville lægge en trædesten til at gøre det nemmere at afskaffe andre helligdage i fremtiden uden at komme i clinch med kirken, da der fremover lovteknisk kun vil være tale om lukkedage.
Den greb professor Lisbeth Christoffersen nogle dage senere, hvor hun i Kristeligt Dagblad takkede Indre Missions formand for hans skarpe iagttagelse om, at lovforslaget ikke alene ville afskaffe store bededag, men også ville afskaffe helligdagsbegrebet i lukkeloven.
Senere tog flere politikere også kritikken op, og Dansk Folkeparti stillede et ændringsforslag, der fastholder helligdage i lukkeloven. Det er regeringen gået med til.
Kirkeminister Louise Schack Elholm (V) skrev den 24. februar på Twitter: ”Jeg glæder mig over, at ordet helligdag fortsat fremgår af lukkeloven. Det var af praktiske årsager, det var taget ud. Men jeg har lyttet til bekymringerne over, at ordet helligdag ikke var en del af lukkeloven. For at imødekomme dem, er det godt, at ordet igen er med,”
Ændringen glæder også Hans-Ole Bækgaard: ”Det er godt at opleve, at det kan nytte at protestere, når politikerne bliver for ivrige og overser konsekvenserne af lovgivningen.”
Afskaffelsen af store bededag bliver dog gennemført på trods af den brede folkelige modstand og kritikken fra både oppostitionen, fagbevægelsen og folkekirken.
