Hotel Hebron er tilbage i topform

Der har været så godt som udsolgt på Hotel Hebron i løbet af sommeren, og hotellets belægning ligger 11 procent over gennemsnittet i København. 

»Hovedstaden drager igen,« lyder det fra direktør Peter Bech fra Best Western Hotel Hebron i København. Han fortæller, at hotellet har haft mange gæster hele sommeren igennem.

»Hebron har indtil dato en belægning på 86 procent. Det betyder, at vi stort set har haft udsolgt hele sommeren. Samtidig kan vi opnå en bedre pris pr. solgt værelse end i 2022,« siger hoteldirektøren.

Peter Bech husker, hvordan gæsterne væltede ind i 2019, der var et særdeles godt turist- og hotelår i København. Derefter kom coronatiden med nedlukning og tomme værelser. Men nu i 2023 er både belægning og prisniveau tilbage på et leje, som han er meget tilfreds med.

Peter Bech fortæller, at der er en stigende konkurrencesituation i København med mange nye hoteller. Der har også været en markant tilbagegang med hensyn til turister fra Sverige og Norge på grund af en svag valutakurs. Alligevel er det lykkedes Hotel Hebron at tiltrække nye kundegrupper. Det gælder både overnattende kunder og konferencer.

»Vi glæder os over, at vores belægning er 11 procent over gennemsnittet i København, ligesom kundetilfredsheden ved at bo på Hebron er i stadig positiv udvikling. Det vigtigste for os er, at vores gæster er glade og tilfredse med deres ophold. En høj tilfredshedsgrad betyder, at de mange nye kunder på Hebron med stor sandsynlighed også vil tilvælge os, næste gang de besøger hovedstaden.«

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Frivillighedskursus samlede kirkelige organisationer på Indre Missions Hus
Faglige oplæg og erfaringsudveksling satte gang i tanker om, hvordan man tiltrækker og fastholder frivillige.
Pinsens mange stemmer fyldte missionshuset i Slagelse
Dansk, kinesisk, vietnamesisk og farsi lød side om side, da Vestsjællands Valgmenighed samlede omkring 100 mennesker til tværkulturel…
Forslag til nyt dåbsritual er i høring
Indre Mission udgiver en vejledning til Dåbskommissionens midtvejsrapport og opfordrer til at indsende kommentarer. …

Annoncer