IM’s skoler kæmper med store elregninger

Stigende priser på forbrug får skoler og elever til at tænke kreativt for at holde udgifterne nede.

Børkop Højskole er en af de skoler, som får store elregninger og må sætte ind for at nedbringe omkostningerne.

De stigende elpriser og inflation påvirker skolerne, der er tilknyttet Indre Mission, i forskellig grad.

På Grejsdalens Efterskole i Vejle har de fjernvarme, og på Sydvestjyllands Efterskole i Bramming kører de med jordvarme, så de to skoler er ikke så hårdt ramt, lyder det fra forstanderne. Men de må forholde sig til store elregninger. Det gælder også Nordsjællands Efterskole, hvor de mærker noget nær en fordobling af udgifterne til mad, el og varme.

»Vi har et valgfag om forvaltning af ressourcer, hvor eleverne kommer med gode spareforslag. Det samme gælder elevrådet, og blandt medarbejderne er der nedsat et energiudvalg,« fortæller forstander Morten Bech.

Grejsdalens Efterskole og Sydvestjyllands Efterskole arbejder også med, hvordan de kan inddrage eleverne i spareplanerne.

Elevers spareidéer

Ligesom i de private husstande mærker Børkop Højskole særligt prisstigningerne på mad, energi og rejser.

»Hvis de høje priser holder hen over vinteren, skønner vi, at vi får en ekstra udgift på ca. 250.000 kroner. Det er en stor, ekstra udgift, som vi skal finde ud af at håndtere,« fortæller forstander Robert Bladt.

Eleverne på højskolen har allerede kommet med gode forslag.

»For eksempel kunne man indføre en ugentlig dag med kold mad, holde ‘mørkemiddag’ og droppe brug af tørretumbler og føntørrer. Efterfølgende har vi lavet den samme øvelse blandt os medarbejdere, og vi skal nu til at omsætte de bedste idéer til handling,« siger forstanderen, der også har måttet hæve højskolens kursuspriser i 2023.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Ny støttefond gør bibelskoleophold billigere
Sammen med Indre Missions Missionspulje skal en ny støttefond gøre det billigere for unge at tage på bibelskole. 
Sport kan binde sammen på tværs af generationer
I august 2025 har Felix Rejser en tur til den spanske ø Fuerteventura. Det er en mulighed for en aktiv ferie i et kristent fællesskab på tværs af…
Seks uger fra idé til julemarked
Missionshuset Stjernens første julemarked var en succes og kalder på en gentagelse næste år.

Annoncer