Kreativ konsulent fylder 50

Helle Noer har arbejdet med kreativ formidling i Indre Mission siden 2005. Lørdag den 27. august fylder hun 50 år.

Helle Noer besøger mange sogne i årets løb, når hun laver kreative workshops med konfirmander.

1200 konfirmander ud over hele landet deltager hvert år i kreative workshops, hvor de laver ikoner ud fra deres konfirmationsord. Det er konsulent for kreativ forkyndelse Helle Noer, der i 14 år har taget rundt i folkekirken for at inspirere konfirmander til at reflektere over livet og Gud på en alternativ måde.

»De forstår verden og Bibelen bedre, når de får det gennem deres hænder,« fortæller Helle Noer, der runder 50 år den 27. august.

Hun arbejder også med visuel forkyndelse, hvor hun inspirerer IM-fællesskaber til at tale om Gud ud fra kunsten.

»Der er mange sider af Gud, som vi ikke ser, når vi kun bruger ord,« siger kunstneren, som udstiller sine egne værker rundt omkring i sognegårde og missionshuse.

Helle Noer har lært sig selv alt det, hun ved om kunstnerisk viden og praksis. Hun har fået inspiration på kreative kurser på Børkop Højskole, ligesom hun har været med i en kunstnergruppe.

»Jeg er et meget nysgerrigt menneske, som er drevet af at afprøve ting og se, hvordan det fungerer,« fortæller Helle Noer, der stammer fra Silkeborg. Hun har en kandidatuddannelse i biomedicin fra Syddansk Universitet i Odense, men valgte den kreative vej og blev ansat i Indre Mission i 2005. I dag bor hun i Brejning og er gift med Jesper.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
De frivilliges indsats og byens støtte driver Å-festival frem
Engagerede frivillige og opbakning fra lokalområdet er nøgleord for Å-festival, der tiltrak rekordmange deltagere i pinsen. …
Bibelcampingsæson starter med god opbakning og nye initiativer
Årets første to bibelcampinger blev afviklet med god opbakning. Et nyt initiativ til indsamling skal hjælpe med vedligeholdelsen af mødetelte. …
Workshop giver IMU’ere bibelindsigt
Skjern IMU samlede unge fra flere IMU-fællesskaber for at blive klogere på, hvordan Bibelens budskab kan omsættes til praksis. …

Annoncer