Litteraturdag var præget af historisk vingesus

Det var tredje gang Indre Missions Seniorarbejde inviterede til litteraturdag. 40 personer takkede ja til invitationen. 

Den gamle bispegård i Ribe dannede rammen om en litteraturdag, som bød på oplæg om forfatteren C.S. Lewis og salmedigteren H.A. Brorson. Foto: Inger Randrup

Den 2. november samledes 40 forventningsfulde deltagere til den tredje litteraturdag arrangeret af Indre Missions Seniorarbejde. Denne gang fandt arrangementet sted i den gamle bispegård »Tårnborg« i Ribe, der tidligere var ejet af salmedigteren Hans Adolf Brorson.

Efter en hyggelig kop kaffe i Brorsons gamle arbejdsværelse præsenterede sognepræst Thomas Østergaard Aallmann et spændende foredrag om forfatteren C.S. Lewis og hans vej til den kristne tro.

Derefter nød deltagerne en gåtur gennem Ribes snoede gader, efterfulgt af frokost i det tidligere missionshus, nu omdannet til spisested, kendt som »Brorsons Minde«.

Tilbage i bispegården fortalte sognepræst Torben Bramming fascinerende historier om Brorsons liv og hans tid i Ribe. Der blev også sunget nogle af Brorsons salmer, heriblandt Her vil ties, her vil bies.

»Vi glæder os over, at der var fuldt hus til litteraturdagen, som bar præg af historiens vingesus,« fortæller Inger Randrup, der var med til at stå for dagen.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Pinsens mange stemmer fyldte missionshuset i Slagelse
Dansk, kinesisk, vietnamesisk og farsi lød side om side, da Vestsjællands Valgmenighed samlede omkring 100 mennesker til tværkulturel…
Forslag til nyt dåbsritual er i høring
Indre Mission udgiver en vejledning til Dåbskommissionens midtvejsrapport og opfordrer til at indsende kommentarer. …
Samfundsengagement kan også være mission
Selv om det ikke er klassisk missionsarbejde at være til stede på Folkemødet, giver det god mening at være der, mener formand og generalsekretær. …

Annoncer